DANVA: Farlige flourstoffer bør forbydes helt, så de ikke ender i vores drikkevand
Drikkevandet skal beskyttes mod de farlige PFAS-stoffer. Hverken på kort eller på lang sigt må de mange flourstoffer, der er giftige, mobile og unedbrydelige, kunne komme i drikkevandet og ud af vandhanen. Derfor skal indsatsen mod PFAS styrkes og stofferne forbydes, skriver Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA, i dette indlæg.
![Der bør stilles skrappere krav for at beskytte mennesker og miljø fra PFAS-stoffer, skriver Carl-Emil Larsen, bestyrelsesformand i DANVA. Arkivfoto fra et forurenet vandløb i Korsør.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/254112/91572.jpg)
![Carl-Emil Larsen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/2942/carl-emil-larsen.jpg)
Carl-Emil Larsen
Administrerende direktør, DANVA, bestyrelsesmedlem, Water Valley Denmark, bestyrelsesmedlem, GEUS, bestyrelsesmedlem, DNNKHvis vi skal sikre samfundet mod yderligere spredning af flourstoffer i miljøet og vandkredsløbet, foreslår DANVA at supplere og forstærke de indsatser, der allerede er igangsat af myndighederne.
PFAS-stofferne skal forbydes helt. Jo mere viden, vi får om flourstofferne, jo tydeligere bliver det, at der skal stilles skrappere krav for at beskytte mennesker og miljø.
I vores nabolande er der store problemer med PFAS-forureninger af drikkevandet. Selvom vi i Danmark henter alt drikkevandet dybt nede i undergrunden og ikke fra floder og søer, bør vi have øget beskyttelse mod PFAS.