Det gjorde det danske formandskab for grøn teknologi
Venstres Mads Rørvig har bedt handelsminister Pia Olsen Dyhr svare på, hvad regeringen konkret har gjort, mens Danmark havde formandskabet i EU, for at sikre, at EU kæmper i WTO for en aftale, der skal gøre det mere attraktivt at handle med grøn teknologi.
Her kan du læse hele svaret fra handelsminister Pia Olsen Dyhr:
"Generelt er EU i sin handelspolitik forpligtet til at fremme bl.a. bæredygtig grøn vækst og over-gangen til en grønnere økonomi. EU har været aktiv i bestræbelserne på at fremme handelslibe-ralisering af grønne produkter og tjenesteydelser og har været en hoveddrivkraft i de mangeinitiativer, som har været taget i bl.a. Doha udviklingsrunden, G8 og G20. EU har endvidereværet aktiv i en række udadvendte og opmærksomhedsskabende aktiviteter over for tredjelande,når det gælder fordelene ved grøn handel, herunder Global Green Growth Forum.
For at fremme arbejdet med liberalisering af handlen med miljø- og klimavenlige energiproduk-ter og tjenesteydelser, bl.a. i WTO, satte regeringen under EU-formandskabet spørgsmålet omliberalisering af handelen med sådanne produkter og ydelser på EU's dagsorden.Spørgsmålet var genstand for to drøftelser på ministerniveau under det danske EU-formandskab.
Under en frokostdrøftelse i Rådet (udenrigsanliggender - handel) den 16. marts 2012 var der opbakning til formandskabets forslag om at drøfte mulighederne for at fremmeliberalisering af handlen med klima- og miljøvenlige energiprodukter og tjenesteydelser pågrundlag af et papir fra Kommissionen.