EU-Kommissionen klar med udspil om kritiske råstoffer, der åbner for mere minedrift i Europa
Europa skal være mindre afhængig af kinesiske råstoffer, mener EU-Kommissionen, der har præsenteret et omfattende udspil, der blandt andet skal øge minedriften i Europa. Erhvervslivet tager godt imod udspillet.
![EU-Kommissionen lægger op til mere minidrift inden for Europas grænser. Her ser du verdens største kobbermine, der ligger i Chile.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/267810/108025.jpg)
![Hjalte T. H. Kragesteen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4665-hjalte-t-h-kragesteen-2-48.jpg)
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørHvis den grønne og digitale omstilling ikke skal risikere at gå i stå, er Europa nødt til at blive mindre afhængig af kinesiske råstoffer.
Derfor har EU-Kommissionen præsenteret et stort udspil om kritiske råstoffer.
”Kritiske råstoffer er vigtige for alt i vores daglige liv. Det bruges i vores smartphones, elektriske biler og i medicinsk udstyr. De kritiske råstoffer er overalt,” sagde kommissæren for EU’s indre marked, Thierry Breton på et pressemøde torsdag.