Kirker får fremover mindre indflydelse på opstilling af vindmøller
Stifternes særlige indsigelsesret, som gør dem i stand til at modarbejde grønne projekter, bliver indskrænket. Energibranchens interesseorganisation roser initiativet - men ærgrer sig over, at retten ikke fjernes helt.
![Kirkeminister Louise Schack Elholm (V) vil indføre et afstandskrav, der betyder, at kirkerne kun har noget at sige, hvis vindmøller og solceller bliver placeret tæt på kirken.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/267868/106236.jpg)
![Peter Ingemann Nielsen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5388-peter-ingemann-nielsen-2-48.jpg)
Peter Ingemann Nielsen
JournalistKirkernes ret til at modarbejde og forsinke opstilling af vindmøller og solceller bliver nu stærkt begrænset.
Det skriver Jyllands-Posten og Ingeniørens medie for energi, GridTech.
Medierne er i besiddelse af et brev, som er sendt fra kirkeminister Louise Schack Elholm (V) til stifterne. I brevet oplyser ministeren det kirkelige system om, at indsigelsesretten indskrænkes.