KL: Nedsat takstfinansiering bryder politisk aftale

Projekterne kræver en stor grad af teknisk ekspertise, som først skal opbygges. Og hvis de medarbejdere er arbejdsløse det næste års tid, mens regeringen får lavet sin evaluering færdig, risikerer vi, at medarbejderne er væk, når det næste sæt af projekter skal sættes i søen.

Lars Kaalund
Chefkonsulent, KL's teknik- og miljøkontor

Problemet er bare, at lige så snart man lovgiver omkring serviceniveauet, kan kommunerne kræve DUT-penge til arbejdet, og tanken var jo netop, at pengene ikke skulle opkræves via skatterne, men derimod lokalt gennem vandtaksterne.

Ida Auken
Miljøordfører (R)

Da KL og den daværende regering i sommeren 2012 blev enige om at gøre en indsats for at styrke arbejdet med klimatilpasning, var et af redskaberne, at kommunerne fremover kunne finansiere nye grønne tiltag over vandtaksterne.

Logikken var, at det ville være lettere for kommunerne at afsætte midler til faskiner, åbne kanaler og vådområder, hvis pengene ikke skulle findes i samme kasse, som prioriterede bemanding i børnehaverne og rengøring af plejehjem og skoler.

Og som sagt, så gjort. Finansministeriet vurderede dengang investeringsbehovet til 2,5 milliarder kroner, og derfor er det det tal, der er blevet nævnt i forbindelse med den lovgivning, som tidligere miljøminister Ida Auken (R) efterfølgende stod i spidsen for at få gennemført.