Klimatilpasning kræver bedre branding
Mads Færch
ResearchpraktikantKlimatilpasning er et af de områder, hvor vi på sigt kommer til at se højere grad af kommuneprofilering i fremtiden. Der er ikke nogen i kommunen, der kan leve med, at noget fylder mere og mere i budgetterne, uden at indbyggerne kan finde ud af, hvad deres skattekroner går til.
Kasper Westphal Pedersen
Kommunikationsrådgiver, Operate
Luften er gået ud af klimaballonen, fordi kommunerne ikke formidler skarpt nok.
Det mener flere kommunikationseksperter, der kritiserer de debatindlæg om klimatilpasning, som kommunerne i løbet af foråret har bidraget med, for at mangle visioner.
Debatindlæggene har ifølge eksperterne det til fælles, at processen med klimatilpasning tilsyneladende forløber godt ude i kommunerne.
"Klimatilpasning er en iterativ proces, hvor erfaring og ny viden skal i spil, når der skal udvikles, findes løsninger og tiltag, således at vi er beredt, når vandet stiger, og skybruddene kommer. Vi er som sagt kun lige begyndt," lød det fra Vejle Kommune.