21. marts 2013 kl. 16.32
Ny direktør i NaturErhvervstyrelsen
1. maj tiltræder Jette Petersen som ny direktør i NaturErhvervstyrelsen.
Christian Ditlev Lund
ResearcherJette Petersen arbejder i dag som afdelingschef i Fødevareministeriets departement med ansvar for det miljø-og erhvervspolitiske område samt for administrationsområdet (økonomi, IT, kommunikation og HR).
Fødevareminister Mette Gjerskov (S) siger i forbindelse med ansættelsen i en pressemeddelelse:
"Jeg er glad for og tryg ved valget af Jette Petersen som ny direktør for NaturErhvervstyrelsen. Med Jette Petersen får NaturErhvervstyrelsens medarbejdere og samarbejdspartnere en dygtig direktør, der blandt andet er meget bevidst om fødevareerhvervenes rammevilkår og på at udvikle disse vilkår, så de hele tiden skaber grobund for vækst – og for en grøn omstilling af fødevareerhvervene."
Jette Petersen afløser Pernille Andersen, der fratrådte som direktør i NaturErhvervstyrelsen den 1. marts.
NaturErhvervstyrelsen er en styrelse under Fødevareministeriet og resultatet af en sammenlægning af FødevareErhverv, Fiskeridirektoratet og størstedelen af Plantedirektoratet.
Politik har aldrig været vigtigere