Nye ordførerskaber i Liberal Alliance
Liberal Alliance har foretaget en rokade i partiets ordførerskaber. Joachim B. Olsen er nu ny skatteordfører, mens Christina Egelund overtager ordførerskabet på retsområdet.
![Camilla Kamstrup](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4825-camilla-kamstrup-2-48.jpg)
Camilla Kamstrup
RedaktionsassistentNår Folketinget åbner igen til efteråret, bliver det med nye ansigter på en række ordførerskaber hos Liberal Alliance.
I en pressemeddelelse fremgår det, at partiet valgt at foretage en ordførerskabs-rokade, hvor Joachim B. Olsen blandt andet er udnævnt som ny skatteordfører. Han overlader dermed sin tidligere post som beskæftigelsesordfører til Laura Lindahl, som også er partiets social- og integrationsordfører.
Derudover er den tidligere EU-spidskandidat Christina Egelund valgt som ny retsordfører. En post, som tidligere tilhørte politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøl, men som han overlader til Egelund for i stedet at koncentrere sig om ledelsesopgaver.
"Det er nu godt et år siden valget, og derfor har vi valgt at ryste posen i forhold til sammensætningen af Liberal Alliances ordførerskaber," siger Simon Emil Ammitzbøl og fortsætter:
"For mit eget vedkommende skal jeg fremover kun fokusere på ledelsesopgaven som gruppeformand og politisk ordfører."
Rokaden omfatter hele folketingsgruppen for dermed at undgå, at folketingsmedlemmerne gror fast i et bestemt område.
Liberal Alliances folketingsgruppe ser nu således ud:
- Anders Samuelsen: Politisk leder
- Simon Emil Ammitzbøll: Gruppeformand, politisk ordfører, grundlovsordfører
- Mette Bock: Gruppesekretær, præsidiemedlem, udenrigsordfører, udviklingsordfører, medieordfører og kirkeordfører
- Carsten Bach: Miljøordfører, klimaordfører, landbrugs- og fødevareordfører, færøordfører og grønlandsordfører
- Christina Egelund: Europaordfører, retsordfører, udlændingeordfører, indfødsretsordfører og IT-ordfører
- Henrik Dahl: Uddannelses- og forskningsordfører, landdistriktsordfører, afbureaukratiseringsordfører og næstformand for uddannelses- og forskningsudvalget
- Joachim B. Olsen: Skatteordfører, erhvervsordfører, iværksætterordfører og næstformand for skatteudvalget
- Laura Lindahl: Beskæftigelsesordfører, socialordfører og integrationsordfører
- Leif Mikkelsen: Forsvarsordfører, kultur- og idrætsordfører
- May-Britt Kattrup: Sundheds- og ældreordfører, psykiatriordfører, ordfører vedr. etisk råd og § 71-ordfører
- Merete Riisager: Børne- og undervisningsordfører, kommunalordfører og ligestillingsordfører
- Ole Birk Olesen: Finansordfører, boligordfører og formand for finansudvalget
- Villum Christensen: Transportordfører, forsyningsordfører, turismeordfører og næstformand for Erhvervs-, vækst- og eksportudvalget.