Slagelse: Klimatilpasning skal tænkes ind i vores dagligdag

Af Nikolaj Mikkelsen
Miljømedarbejder, Slagelse Kommune

Slagelse Kommune har udarbejdet en klimatilpasningsplan, der skal være med til at skabe overblik over risikoen for oversvømmelser, prioritere indsatsen og udarbejde retningslinjer for det fremtidige arbejde med klimaudfordringen. Arbejdet med klimatilpasningsplanen har givet en stor viden om de udfordringer, kommunen står over for i fremtiden.

Klimatilpasningsplanen er ikke en færdig liste over klimatilpasningsløsninger, men skal gerne blive et arbejdsværktøj og inspirere til, hvordan klimatilpasning tænkes ind i vores handlinger, når vi alligevel er i gang med at planlægge et nyt område.

Slagelse Kommunes risikokortlægning viser, at de største udfordringer ligger i Korsør og Skælskør, og at udfordringen primært bunder i en stigende havvandsstand kombineret med sandsynligheden for kraftigere storme. Ellers ses der ikke at være væsentlige udfordringer i Slagelse Kommune på kort sigt. Konkret har Slagelse oplevet én 50-års regn, uden at det gav anledning til alvorlige problemer.

Fremtidens udfordringer
Om hundrede år, i 2110, vil der være større udfordringer, især i forhold til stigende havvandstand. Analyser viser, at der vil være områder, hvor der med fordel kan gøres en indsats for at forhindre skader. Det kan f.eks. være områder med meget vigtige installationer, hvor en ødelæggelse eller et funktionssvigt vil påvirke mange mennesker.

Det er nødvendigt at prioritere indsatsen, så det sikres, at der sættes ind, hvor det gør mest ondt. Samtidig skal klimatilpasning tænkes ind i vores dagligdag. Slagelse Kommune har udpeget 46 fokusområder, hvor der kan eller skal ske en indsats.

Fire af fokusområderne er udvalgt til at være fyrtårnsprojekter. De skal vise vejen for, hvordan vi i Slagelse Kommune finder de mest omkostningseffektive løsninger i samarbejde, og samtidig sætter fokus på, at projekter kan skabe merværdi, for eksempel i form af nye oplevelser. Det skal bringe os fra tanke til handling.

De fire fyrtårnsprojekter er:

1) Korsør, Nordens Venedig?
Uden at drage for store paralleller til kanalbyen Venedig er det et faktum, at vandet i og omkring Korsør har haft afgørende betydning for byens udvikling. Også i fremtiden skal vandet og det maritime være kendetegnende for den levende havneby - og gennem en målrettet indsats skal vand om muligt i endnu højere grad være en del af Korsørs særkende.

Det er nødvendigt at prioritere indsatsen, så det sikres, at der sættes ind, hvor det gør mest ondt. Samtidig skal klimatilpasning tænkes ind i vores dagligdag.

Nikolaj Mikkelsen
Miljømedarbejder, Slagelse Kommune

I forbindelse med byomdannelse og renovering skal regnvandet sættes i spil som en synlig ressource i gadebilledet. Dette kan fx ske ved afkobling af tagvand langs facader eller ved opsamling af vejvand. Vandet ledes væk fra området i render til byens grønne rum, pladser eller parker, hvor vandet kan gøre gavn. Udpegning af egnede lokaliteter skal blandt andet ske på baggrund af forsyningens analyse af byens kloaknet.

I Korsør ligger store dele af byen i kote lavere end 2,5 meter over havet. Det betyder, at der er risiko for oversvømmelser ved forhøjede vandstande.

I Slagelse Kommune har vi siden stormfloden i 2006 arbejdet med at undersøge, hvordan området kan sikres. Konkret kan Korsørs nordlige bydel Halsskov sikres ved at bygge diger ud for tre afgrænsede områder. I efteråret 2013 begynder en dialog med grundejerne i de tre områder.

Den sydlige bydel, Korsør bymidte, kan sikres på flere forskellige måder. Enten vælges en løsning med en kombination af forhøjelse af kajkanter, højvandsmure og diger eller en sluseløsning i kombination med diger og højvandsmure. Slagelse Kommune er i gang med en proces, hvor mulighederne, fordele, ulemper og priser kortlægges så der kan træffes politisk beslutning, om hvilken løsning der skal satses på. Når der er valgt en løsningsmodel, vil Slagelse Kommune gå i dialog med de grundejere, som skal sikres, og som skal være med til at betale for højvandssikringen.

2) Projekt Tude Ådal
Tude Å-systemet afvander et meget stort areal, herunder Slagelse by, og er områdets største vandløb. Derfor er det naturligt at indarbejde en klimatilpasning i det store naturgenopretningsprojekt Tude Ådal. Fokus har særligt været på afvanding i forbindelse med store nedbørshændelser og forhøjet vandstand i Storebælt.

Tude Å løber i dag via en sluse til Storebælt. Slusen forhindrer vandet fra Storebælt i at trænge ind i vandløbet, og dermed oversvømme landbrugsarealerne bag slusen. Før Tude Å blev rettet ud, løb vandløbet gennem et stort delta. Dette område blev afskåret fra Tude Å og blev sidenhen drænet og afvandet. Deltaområdet forvandlede sig til et større sammenhængende eng- og landbrugsareal.

Ved at lægge Tude Å tilbage gennem det oprindelige deltaområde og flytte den eksisterende sluse, kan det gamle deltaområde igen oversvømmes, og et stort vådområde vil opstå. Dette vådområde kan rumme ikke mindre end 1,9 mio. kubikmeter vand, og vil betyde, at forhøjet vandstand i Tude Å reduceres markant. Vandstande på 40-80 cm over den normale vandstand i Storebælt (DVR 90) ville kunne reduceres med 80 procent. I dag oplever vi vandstande højere end 40 cm ca. fem gange i sommerhalvåret, dette vil blive til kun en gang om året.

3) Slagelse Gl. Stadion. - rum til regn og aktivitet
Slagelses store grønning - løbende fra Slagelse Lystanlæg til Slagelse Lystskov - inddrages næsten helt i forbindelse med udbygningen af Slagelse Akutsygehus samt etableringen af psykiatrihospital og sikring (forventet færdigbygget 2015). Hermed forsvinder en del af byens grønne oaser, og de fremtidige store parkeringsarealer giver udfordringer i forhold til håndtering af regnvand. Centralt i grønningen ligger Slagelse Gl. Stadion.
Gl. Stadion skal i fremtiden fungere som buffer for midtbyens og sygehusområdets primære afvanding: søen i Slagelse Lystanlæg.
Visionen for Gl. Stadion er at skabe et område som dels kan håndtere og modtage vand, og dels kan benyttes rekreativt og bidrage til det gode liv i Slagelse. Målgruppen er bred, og det er visionen at skabe et inkluderende byrum, hvor alle føler sig velkomne. Gennem små tiltag skal Gl. Stadion udvikles til at stimulere sanserne, opfordre til læring, leg og bevægelse - samtidig med at de historiske lag og fortællinger bæres videre.

4) Skovrejsning og Skidenrenden
Vandløbet Skidenrenden fungerer som forbindelse mellem Slagelse by og Tude Å og transporterer således hovedparten af regnvandet og det rensede spildevand fra Slagelse by via en Lagune.

Ved intensive regnhændelser over Slagelse By på relativ kort tid, vil kapaciteten i Lagunen blive udfordret og medføre overløb til Skidenrenden. Pludselig udledning af store vandmængder til Skidenrenden forplanter sig i vandløbssystemet nedstrøms (Tude Å) og medfører ofte mindre oversvømmelser af dyrkningsarealer langs Tude Å. Disse hændelser af "små oversvømmelser" kan reduceres ved at forsinke vandet i Skidenrenden inden udløb i Tude Å.

Det undersøgelses, hvilken effekt det vil have på hyppigheden af oversvømmelse langs Tude Å, hvis der etableres yderligere forsinkelse af vandet langs Skidenrenden. Hvis undersøgelserne falder positivt ud, kan der i forbindelse med et kommende skovrejsningsområde nord for Slagelse skabes vådområder med gode muligheder for etablering af mere spændende natur. Dette vil øge det rekreative potentiale i området for kommunens borgere.