Tanker om en fremtid til gavn for alle
MILLIARDER: To ministre tog imod Digitalt Vækstpanels anbefalinger til en gunstig fremtid. Nu skal først disruptionrådet og siden regeringen selv tygge på teksten. Og til efteråret kommer der så en strategi for en fremtid, som helst skulle være til gavn for alle.
Klaus Ulrik Mortensen
JournalistMan kan godt frygte, at jobbet forsvinder i den form, som det har i dag. Men man bør som dansker – hvis vi ellers formår at gribe bolden rigtigt – være relativ tillidsfuld over for, at så har jeg et andet job, hvis jeg er villig til at opkvalificere mig eller lavet noget andet.
Niels B. Christiansen
Formand, Digitalt Vækstpanel
Halvvejs gennem regeringens digitale forår er det på sin plads med en kort status.
Meget er blevet sagt og skrevet om regeringens digitale iver siden slutningen af november, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) flankeret af udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) trådte frem for pressen på Marienborg.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har jagtet brændende platforme. Minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) har tegnet konturerne til sin stort anlagte sammenhængsreform. Og i sidste uge annoncerede Løkke langt om længe, hvem der skal sidde til højbords i det såkaldet disruptionråd.
Medlemmerne af Digitalt Vækstpanel:
- Niels B. Christiansen, koncernchef, Danfoss (formand)
- Anne-Lise Høg Lejre, direktør for produktion, Teknologisk Institut
- Brian Gottorp Jeppesen, direktør, Mjølner Informatics
- Camilla Ley Valentin, CCO og Co-founder, Queue-it
- Charlotte Lundblad, adm. direktør og HR direktør, DXC Technology Danmark
- Claus Jensen, formand, CO-industri
- Enrico Krog Iversen, bestyrelsesmedlem og investor
- Flemming Besenbacher, formand for Carlsbergfondet
- Jacob Himmelstrup, adm. direktør, Nærenergi Danmark
- Jais Valeur, direktør, Danish Crown
- Jim Hagemann Snabe, bestyrelsesformand, A.P. Møller - Mærsk
- Line Rix, Partner, 1508 A/S
- Mads Andersen, næstformand, CO-industri
- Peder Holk Nielsen, koncernchef, Novozymes
- Peter Friis, direktør, Google Nordeuropa.