Tavsheden er brudt: Nu taler vandformand ud om kontroversielle fyringer
BALLADE: Det er korrekt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har rejst tvivl om brug af målerdata. Men Danske Vandværker er i dialog om sagen, forklarer formand Ole Wiil i en intern mail. Årsagen til fyringen er, at tidligere formand gik bag bestyrelsens ryg.
Klaus Ulrik Mortensen
JournalistEt flertal af medlemmerne i landsbestyrelsen har gennem de seneste måneder oplevet, at de ikke i tilstrækkelig grad er blevet inddraget i foreningens politiske arbejde, og at informationsniveauet har været for lavt, eller endog at væsentlig information ligefrem blev dem nægtet.
Ole Wiil
Formand, Danske Vandværker
Efter i en uge at have mødt pressen med korslagte arme valgte nyvalgt formand for Danske Vandværker Ole Wiil tirsdag at fortælle sin version af historien.
Det drejer sig naturligvis om sidste weekends voldsomme udskiftning i foreningens ledelse. Landsformand Per Roth og næstformand Palle Christensen blev afsat efter et mistillidsvotum fra bestyrelsen. Mens direktør Allan Weirup blev fyret med øjeblikkelig virkning.
Tvivl om brug af målerdata
I et interview med Altinget torsdag forklarede Per Roth, at fyringerne skyldes uenighed om ulovligt videresalg af målerdata til de kommunalt ejede spildevandsselskaber.