2. juli 2012 kl. 10.35
TDC har fået ny direktør
Telekoncernen TDC har fundet en afløser til direktørposten. Det bliver Carsten Dilling, der kommer fra direktørpost i TDC Operations, oplyser EPN.dk
Anders Randrup
PraktikantCarsten Dilling er klar til at overtage direktørposten 2. juli, efter den nu forhenværende direktør Henrik Poulsen gik til Dong Energy efter efter 3 1/2 år på posten.
Carsten Dilling, der er 50 år, kommer fra en stilling som koncerndirektør for TDC Operations og har været en del af TDCs koncernledelse siden 2007.
Bestyrelsesformand i TDC Vagn Sørensen siger, at den nye direktør er dybt involveret i det strategiarbejde, der skal sætte retningen for koncernen i de kommende år.
Og Carsten Dilling selv glæder sig over muligheden for at stå i spidsen for TDC’s videre udvikling:
"Det har været spændende at sidde som en del af koncernledelsen i de år, hvor vi er gået fra at være et af de lavest til et af de bedst indtjenende teleselskaber i Europa," siger han i en kommentar til udnævnelsen ifølge EPN.dk
Den nye koncernchef vil senere på året præsentere en opdatering af strategien, der skal række frem mod 2015.
Henrik Poulsen vil i en overgangsperiode indtil et tidspunkt sent i august fungere som rådgiver for Carsten Dilling.
Politik har aldrig været vigtigere