Verdens Skove: Urørt skov er en win-win for biodiversiteten og klimanytte

Alt i alt er urørt skov lige så god for klimaet nu, og på langt sigt er det bedre end produktionsskov. Derfor er det forkert, at urørt skov sætter klimanytten over styr, skriver Kenneth Buk fra Verdens Skove.

Hvis målet primært er klima, kan den nye, urørte skov tilpasses til det formål, samtidig med at det meste af den positive effekt for biodiversiteten beholdes, skriver Kenneth Buk.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kenneth Buk

Faglig medarbejder, Verdens Skove

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I et debatindlæg i Altinget 28. maj stod “Urørt skov sætter klimanytten over styr”. Det er helt forkert.

Etablerer man ny, urørt skov, kan man opnå samme hurtige optag af CO2 som med en produktionsskov. Forskellen er, at optaget i urørt skov fortsætter længere, og at det optagede kulstof ikke udledes igen.

Derfor er kulstoflageret mere end dobbelt så stort i en moden urørt skov. Og substitutionseffekten, som lige nu tæller i produktionsskovens favør, ophører inden for en halv skovgeneration med omstillingen til CO2-fri energikilder.

Alt i alt er urørt skov lige så god for klimaet nu - og på langt sigt bedre end produktionsskov.

CO2-optagene er ens

Med samme plantning og behandling vokser træer lige hurtigt i produktionsskov og urørt skov og optager lige meget CO2. Hvis træer ikke fældes ved deres normale hugstalder, vokser og optager de fortsat meget CO2 i årtier.

Kan urørt skov konkurrere med eksotiske nåletræer om CO2-optag? Ja.

Efter 40 år uden træproduktion optog den blandede løvskov Suserup Skov for eksempel stadig 1,9 t kulstof per hektar per år målt på biomasse og dødt ved. Seks nordtyske bøgeskove, der blev lagt urørte som 90-årige, optog 2,0 t kulstof/ha per år over 50 år uden tegn på fald i optaget.

Men kan urørt skov konkurrere med eksotiske nåletræer om CO2-optag? Ja.

Hjemmehørende pionerarter i kombination med arter fra moden skov opnår tilvækst i samme størrelsesorden. For eksempel optager en kombination af poppel og bøg 5,2 t kulstof/ha per år over 100 år mod sitkagran’s 5,7 t kulstof/ha.

Så hvis målet primært er klima, kan den nye, urørte skov tilpasses til det formål, samtidig med at det meste af den positive effekt for biodiversiteten beholdes.

Dobbelt så stort lageringsplads

Mens en dansk blandet løvskov med træproduktion har et lager på blot 86 tons kulstof/ha i biomasse og dødt ved, så er lageret i den urørte Suserup Skov 264 tons kulstof/ha. Altså 3,1 gange så meget som i produktionsskoven.

Otte nordtyske blandede løvskove blev lagt urørt da de var 72 år og efter 50 år var deres lager 2,5 gange så stort som produktionsskovens. En ny kæmpe undersøgelse af europæiske skove viser tilsvarende, at produktionsskove, der lægges urørt, opnår 2,3 gange så stort et kulstoflager.

Læs også

Det mener de nyvalgte EU-politikere på det grønne område

Men hvad med lageret af CO2 i træprodukter? Tanken er fin, men realiteten er, at vi gemmer meget lidt. Under 20 procent at det høstede træ bliver til længerevarende træprodukter, og med halveringstider på 25-35 år destrueres produkter med cirka samme rate som nye produceres.

CO2-lageret i træprodukter forbliver derfor under 20 procent af lageret i produktionsskoven.

Det blegner i sammenligning med, at lageret i den urørte skov er 200-300% af lageret i produktionsskoven.

Substitution er snart en saga blot

Træ kan erstatte eller substituere fossile brændsler og mere CO2-tunge produkter som cement og stål.

Forholdet mellem, hvor meget CO2 der udledes af henholdsvis træprodukter og de tilsvarende produkter af andre materialer, kaldes substitutions-effekten. Det er en reel effekt, men størrelsen har været overvurderet. Det skyldes fejlagtige forudsætninger for træprodukters levetid, hvad der erstattes og energisammensætningen.

Vigtigere er, at substitutionseffekten ebber ud, efterhånden som hele samfundet omstilles til CO2-fri energi og produktion frem mod 2050, fordi træ så ikke længere erstatter CO2-tunge produkter.

Vi er blot en halv trægeneration fra det CO2-fri samfund, så det giver ikke længere mening at plante skov med henblik på substitutionseffekt.

Overlegen på biodiversitet

Produktionsskoven kan altså ikke hamle op med urørt skov på klima på lang sigt, men har en stor fordel: træprodukter.

Den urørte skov er til gengæld overlegen på biodiversitet.

Biodiversitet gør også den urørte skov bedre til rekreative formål og turisme.

Dels har den urørte skov gamle træer og dødt ved, der giver svampe, vedædende insekter, rovdyr og redehuller til fugle og små pattedyr. Den urørte skov har også op til 30 procent naturlige vådområder, der giver liv til et helt anderledes sæt af organismer.

Endelig har den urørte skov eksisterende og genudsatte store planteædere, som skaber biodiversitet ved at holde lysninger åbne, ved at beskadige og dræbe træer, ved at slide, skrabe og grave i jorden til gavn for spirer samt gravende og varmeelskende dyr, ved at efterlade lort, der giver gradienter af næringsstoffer og liv til svampe, biller og fluer og ved at sprede frø.

Når planteæderne dør, giver de liv til en rig ådselsfauna. Al denne biodiversitet gør også den urørte skov bedre til rekreative formål og turisme.

Vandet i den urørte skov beskytter kulstofholdig jord mod at frigive CO2. Vandet gør også urørt skov mere egnet til at tilbageholde næringsstoffer, hvilket gavner vandmiljøet, og tilbageholde vand, danne drikkevand og forebygge oversvømmelser.

Stor gevinst falder uden for regnskabet

Mens træprodukter nemt opgøres i kroner eller euro, er det sværere med den urørte skovs mange økosystemtjenester, som derfor ofte falder uden for regnearkene. Det gælder biodiversitet og vand, men også eksisterende kulstoflager, som på trods af, at det gavner klimaet, ikke honoreres i nationale klimaregnskaber.

Det er politikernes opgave at vægte alle samfundsgoder retfærdigt og dermed sikre både livgivende urørte skove og træproduktion. Vi har begrænset plads i Danmark, hvoraf kun meget lidt er urørt skov.

Dansk skov af den ene eller anden slags udgør kun et mindre bidrag til at løse klimakrisen, mens urørt skov på et og samme areal kan hjælpe rigtigt meget til at løse biodiversitetskrisen i Danmark.