Virksomhed: Kommuner har alt for længe kunnet undgå debatten om bæredygtigt indkøb

Genanvendt elektronik gemmer på et enormt klimapotentiale, som kun få kommuner udnytter. Det er på tide, at de melder sig ind i kampen om en bedre forbrugskultur og giver klimaet en hjælpende hånd, skriver Emma Jefelt.

For at øge genanvendelsen kræver det, at offentlige aktører påtager sig ansvaret og skaber en cirkulær økonomi i de indkøbsgrene, hvor det er muligt, og på den måde ændrer den offentlige forbrugskultur til det bedre, skriver Emma Jefelt. — For at øge genanvendelsen kræver det, at offentlige aktører påtager sig ansvaret og skaber en cirkulær økonomi i de indkøbsgrene, hvor det er muligt, og på den måde ændrer den offentlige forbrugskultur til det bedre, skriver Emma Jefelt.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Emma Jefelt

Marketingsmanager, Refurbed Danmark

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

To typer af danskere har fået øjnene op for genanvendt elektronik: Den klimabevidste forbruger, der forstår, hvor meget elektronik forurener i produktionen og med sin korte levetid, og den snusfornuftige, der vil spare pengene, men nægter at gå på kompromis med kvaliteten.

Hos Refurbed møder vi begge, men savner kommunerne, der lige nu halter langt bagefter forbrugerne og erhvervslivet. Så hvor gemmer den cirkulære kommune sig?

Kommunerne beskæftiger godt en halv million danskere og kan gøre en mærkbar forskel for klimaet. Men de mangler at forankre bæredygtighed i en essentiel og forurenende udgiftspost: Indkøbet.

Næsten halvdelen af kommunerne har en lav eller meget lav grad af bæredygtighed i indkøbet, der ellers lyder på godt 380 milliarder kroner årligt.

Det kan jeg ikke se den gode forklaring i.

Læs også

Geus: Kommuner og forsyningsselskaber spiller en afgørende rolle for, at Danmarks vandressourcer bliver håndteret bedre

Debat

Gammel elektronik slår ny

Et nyt studie fra forskningsinstituttet Fraunhofer viser, at man kan spare helt op til 91 procent CO2, 97 procent vand og 80 procent e-affald ved at købe genanvendt elektronik i stedet for ny.

Genanvendt elektronik gemmer altså på et enormt klimapotentiale, som kun få kommuner, regioner og offentlige virksomheder udnytter. For køb af elektronik fra ny er en kæmpe klimasynder, og elektronisk affald anses nu som den hurtigst voksende affaldsstrøm i verden.

En rapport fra The Global E-Waste Statistics Partnership fra 2020 slår fast, at den globale mængde e-affald vokser med 2,5 millioner tons om året, og at samtlige mennesker på kloden i gennemsnit hver især genererede 7,3 kilo e-affald på ét år i 2019.

Ser vi frem mod 2030, vil den globale mængde e-affald runde næsten 82 millioner tons. Det svarer til en fordobling af den årlige mængde e-affald på blot 16 år.

Så hvorfor udstyrer kommunerne ikke alt fra kommunaldirektører til folkeskoleelever med istandsat elektronik, når det virker så godt som nyt? Det er mig en gåde.

Hvorfor udstyrer kommunerne ikke alt fra kommunaldirektører til folkeskoleelever med istandsat elektronik, når det virker så godt som nyt?
Emma Jefelt
Marketingsmanager, Refurbed Danmark

Kommunerne sidder på hænderne

Det lader ovenikøbet til, at kommunerne går under radaren i debatten om bæredygtigt indkøb til trods for deres gigantiske indkøbsmuskel, lokale indflydelse og store samfundsansvar.

De burde om nogen implementere en cirkulær økonomi i indkøbet af elektronik: Det er langt billigere, lysår bedre for klimaet og inspirerende for både medarbejdere og medborgere.

I Danmark genanvender vi under 40 procent af det e-affald, vi indsamler.

For at øge genanvendelsen kræver det, at offentlige aktører påtager sig ansvaret og skaber en cirkulær økonomi i de indkøbsgrene, hvor det er muligt, og på den måde ændrer den offentlige forbrugskultur til det bedre.

Jeg er ikke i tvivl om, at det offentlige Danmark har klimaambtioner på kommunernes vegne. Men hvis ikke kommunerne kigger sin indkøbspraksis efter i sømmene og sætter ind, hvor de kan, og det giver mening – så forbliver handlingsplanen kun en plan.

Så kære kommuner: Vil I melde jer ind i kampen om en bedre forbrugskultur og give klimaet en hjælpende hånd, akkurat som tusindvis af danske virksomheder og private gør hver dag?

Læs også