Mona Juul
 svarer 
Lars Aagaard Møller

Er ministeren enig i, at eksportordningen for energi er vigtig for at nedbringe Danmarks globale udledninger af klimagasser?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

§20-spørgsmål 918

Er ministeren enig i, at eksportordningen for energi er vigtig for at nedbringe Danmarks globale udledninger af klimagasser og for at hjælpe danske virksomheder til at eksportere grønne, danske løsninger globalt, og er ministeren enig i, at eksportordningen bør opretholdes på minimum det nuværende niveau i 2025 og fremover?
Skriftlig begrundelse:
Ingen.

Svar fra onsdag den 15. maj 2024

Gennem Eksportordningen for energi arbejder Danmark for at reducere CO2-udledningerne i energisektoren hos udvalgte partnerlande, der samtidig repræsenterer vigtige eksportmarkeder for danske virksomheder. Ved at dele erfaringer fra den danske energiomstilling med partnermyndigheder bidrager ordningen til forbedrede rammevilkår og mere omkostningseffektiv regulering indenfor danske styrkepositioner som vind, energieffektivitet og fjernvarme. Da CO2-udledninger fra energisektoren i mange lande fortsat udgør en stor andel af deres samlede udledninger, er en grøn omstilling heraf centralt for at lande kan nå deres klimamål. Samtidig kan bedre rammevilkår og stabil regulering styrke mulighederne for danske virksomheder, der står klar til at eksportere mange af de nødvendige grønne løsninger.

For regeringen er eksporten af grøn teknologi fortsat vigtig, både hvad angår de eksportindtægter og arbejdspladser det skaber i Danmark, men også hvad angår den internationale klimaeffekt denne har på den grønne omstilling globalt.

Regeringen vurderer løbende mulighederne for en fortsat stærk Eksportordning for energi.

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024