Enhedslisten siger oftest nej til nye almene boliger i København
I København er Enhedslisten bundskraber, når det handler om at stemme for almene boliger i lokalplaner, viser ny opgørelse.
![Planerne om at bygge boliger på Amager Fælled har affødt protester fra flere københavnere og på Rådhuset har Enhedslisten også stemt imod det, selvom det ville give flere almene boliger.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/246716/84155.jpg)
![Søren Dahl](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5402-soeren-dahl-2-48.jpg)
Søren Dahl
JournalistTrods en målsætning om at bygge flere almene boliger i København er Enhedslisten et af de partier på Rådhuset, der oftest vender tomlen ned, når der skal stemmes om nyt alment boligbyggeri i Hovedstaden.
Det viser en opgørelse, som bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad (S) har sendt til Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg.
Her fremgår det, at Enhedslisten i perioden fra 1. januar 2017 til 1. juli i 2021 har stemt for godt 72.000 etagemeter almene boliger.