Daregender: Københavns ligestillingspolitik mangler konkrete målsætninger

Et tredje område er inden for sundhed og trivsel. Med politikken kan København sikre sig, at byen tilpasses forskellige køn, kønsidentiteter, seksualiteter og familie- og livsformer, og dermed kan politikken være et middel til at forandre og forbedre de normative strukturer, som eksempelvis determinerer sundheds- og trivselsfaktorer.

Det kan eksempelvis have betydning for LGBT+-personers adgang til sundhed, kommunens tilbud til barslende forældre og mænds sundhedsfremme og risikoadfærd.

Mangler konkrete målsætninger

Det er dog essentielt, at en sådan politik kommer med konkrete målsætninger, der kan løse udfordringerne på ligestillingsområdet og dermed drive forbedringer i byen fremad. Og det savner vi, at Københavns Kommunes kønsligestillingspolitik indeholder.

Vi finder det passende, at en moderne storby som København sikrer sine borgeres trivsel og velfærd gennem en kønsligestillingspolitik. 

Andreas Beck Kronborg.

Derfor bidrager vi selvfølgelig gerne til kommunens videre arbejde med politikken ved at give et par bud på, hvad det kan være.

På kommunens arbejdspladser kan man have et mål om at sikre lige løn for alle køn, at fremme kvinders deltagelse i ledelsespositioner og sikre, at arbejdsmarkedet er frit for diskrimination på baggrund af køn. Alle ledere kan introduceres til antidiskriminations-tiltag, og man kan benytte blind rekruttering i ansættelsesprocesser for at opnå øget diversitet i medarbejdergrupper og ledelseslag.

På kommunens uddannelsesinstitutioner kan man fremme uddannelse og oplysning om kønsligestilling gennem blandt andet indsatser, der bekæmper kønsstereotyper og indsatser, der styrker piger og drenges selvværd og evner til at håndtere svære følelser samt udvide deres mulighedsrum for, hvordan de kan være en del af skolehverdagen.  

Skolen er et af de få fællesskaber, børn og unge ikke kan sige sig fri fra, og derfor er vi forpligtet på sikre, at det er et rart sted for dem at være. Med hensyn til at kunne følge deres trivsel foreslår vi, at køn inkorporeres som en variabel i de årlige trivselsmålinger.

Mange mulige konkretiseringer

I forlængelse af de to ovenstående er familieområdet ligeledes et oplagt sted at kigge nærmere på konkrete målsætninger.

Ansattes muligheder for at tage barselsorlov – uanset ens forældrerolle – bør tilpasses moderne familiemønstre og børnepasningstilbud, således at de afhjælper den traditionelle arbejdsbyrde i hjemmet, der ofte hviler på kvinder, samt øger fædres muligheder for – og imødekommer deres ønsker om – at være nærværende. Dermed kan ligestilling i hjemmet og på arbejdspladsen øges.

Det ville også være oplagt at have målsætninger for voldsforebyggelse. Her kan man lade sig inspirere af den nyligt udgivne nattelivsundersøgelse "Diskrimination og grænseoverskridende adfærd i det københavnske natteliv" med henblik på at have målsætninger på området.

Det er ikke en udtømmende gennemgang af mulige målsætninger, og vi deltager gerne i den videre debat og dialog om, hvordan konkretiseringerne i Københavns Kommunes kønsligestillingspolitik kan tage sig ud.

Under alle omstændigheder er tiltaget for politikken værdsat, og vi finder det passende at en moderne storby som København sikrer sine borgeres trivsel og velfærd gennem en kønsligestillingspolitik.