Marlene Harpsøe (DD) spørger social- og boligministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil, hvorvidt ministeren er enig i KL`s analyse i forbindelse med L 64 og i negativt fald angive årsagerne til, at ministeren ikke deler KL´s analyse

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt ministeren er enig i KL’s analyse i forbindelse med L 64 og i negativt fald angive årsagerne til, at ministeren ikke deler KL’s analyse? Der henvises til, at KL vurderer, at den økonomiske konsekvens af en indfasning af refusionsændringen pr. 1. oktober 2023, jf. lovforslag L 64 om omlægning af indsatsen mod hjemløshed, vil blive et stort trecifret millionbeløb, fordi der ikke er et tilstrækkeligt antal ledige boliger for kommunerne at anvise til i forhold til det antal hjemløse, der forventes at være omfattet af ændringerne i lovforslaget.

Svar:

Indledningsvis vil jeg bemærke, at jeg ikke er bekendt med, hvad der ligger bag KL’s analyse. Jeg er dog bekendt med den overordnede kritik, som er fremsat af KL op til første behandling af lovforslaget her, nemlig at der ikke er tilstrækkelige boliger at anvise til.

Det skal indledningsvist bemærkes, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet i forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget har drøftet de økonomiske konsekvenser af lovforslaget med KL. Der er i den forbindelse enighed om de økonomiske konsekvenser, som fremgår af afsnit 6 i lovforslaget og at kommunernes bloktilskud tilpasses derefter.

Til KL’s kritik vil jeg bemærke, at det allerede i dag er et kommunalt ansvar at sikre borgere i hjemløshed den hjælp og støtte, som de har brug for. Og her er et af nøgleredskaberne muligheden for at anvise til almene boliger, når disse bliver ledige. Det vil også i forbindelse med den foreslåede omlægning af indsatsen over for borgere på herberger være et afgørende redskab til at hjælpe borgerne over i egen bolig.

For at understøtte den omlægning, blev der med aftalen om Fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed afsat over 1 mia. kr. til at tilvejebringe billige boligløsninger med fuld kommunal anvisning.

Hele formålet med omlægningen af refusionen er, at kommunerne skal anspores til langt hurtigere at finde en boligløsning med dertilhørende social støtte til borgere i hjemløshed. Det er både ved brug af den eksisterende boligmasse og ved brug af de billige boliger, der tilvejebringes med aftalen om 1 Fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed.

Dertil indgik den daværende regering og KL den 25. august 2022 Aftale mellem regeringen og KL om udmøntning af den politiske aftale om Fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed. Af aftalen fremgår det, at målsætningen for aftalen er, at kommunal boliganvisning bliver det primære redskab til at afskaffe langvarig hjemløshed, sådan at der i 2025 er anvist mindst 2.000 hjemløse borgere til eksisterende billige almene familieboliger med en nuværende husleje under 3.500 kr./md.

Som det fremgår af lovforslaget, foreslås ændringerne i refusionsreglerne indfaset, således at der i 2023, 2024, 2025 og frem til den 31. marts 2026 gives statsrefusion for udgifterne til ophold på boformer efter § 110 i serviceloven i 120 dage pr. løbende år, mens der fra 1. april 2026 og derefter gives refusion i 90 dage pr. løbende år.

Den foreslåede refusionsperiode skal ses i lyset af, at den gennemsnitlige opholdstid har været stigende gennem de seneste år, hvor det gennemsnitlige antal overnatninger pr. bruger af herberger er steget fra 113 dage i 2015 til 131 dage i 2021. Den udvikling skal vendes. Herbergsophold skal være akutte og midlertidige. Social- og Boligstyrelsen kortlagde i 2020 udfordringer for en styrket implementering af Housing First-tilgangen. Her pegede flere kommuner på, at de økonomisk incitament for anvendelsen af Housing First-tilgangen var en udfordring. Ved at ændre de økonomiske incitamenter, bliver der skubbet på for, at kommunerne hurtigere finder en varig løsning for den enkelte borger.

Den nye refusionsperiode skal være lang nok til, at det er realistisk, at kommunen i samarbejde med borgeren kan påbegynde handleplansarbejdet og iværksættelsen af den fremadrettede støtte og boligløsning.

Som det også fremgår af lovforslaget, vil der skulle følges op på, om forudsætningerne for ændringen i refusionsordningen er til stede og på baggrund heraf vil der i anden halvdel af 2025 være en politisk drøftelse af, om der er behov for at forlænge indfasningen af refusionsomlægningen. Det Nationale Partnerskab mod Hjemløshed vil ligeledes skulle følge omlægningen tæt og løbende drøfte udviklingen på området.

Jeg er som nævnt bekendt med KL’s kritik, men jeg er ikke enig i de overordnede konklusioner. Jeg mener ikke, at løsningen vil være, at man allerede nu indfører en langsommere indfasning med den konsekvens, at vi som samfund fortsætter med at lade borgere i hjemløshed opholde sig på herbergerne i længere tid, end de har behov for.

Jeg vil desuden også her henvise til svar på spørgsmål nr. 14 (L 64), hvor det fremgår, hvordan jeg arbejder på at justere rammerne for puljen til midlertidig huslejestøtte i Fonden for blandede byer, sådan at ordningen bliver mere fleksibel og kommunerne hermed får bedre mulighed for at fremskaffe boliger til borgere i hjemløshed.