Dataudbydere og spilleselskaber tager amatøridrætten som gidsel i deres jagt efter profit

Dataudbydere som Sportradar, Genius Sport og Stats/Perform indsamler og sælger disse data til spilleselskaber over hele verden. Disse data omfatter alt fra resultater af kampe i topfodbold til de mest detaljerede statistikker fra amatørkampe i lavere divisioner.

For spilleselskaberne er disse data uvurderlige, da de giver mulighed for at tilbyde en bred vifte af væddemål, herunder live-betting, hvor oddsene ændrer sig i realtid baseret på begivenheder i kampen som hjørnespark, mål, eller røde kort.

Sportradar, en af de førende aktører på markedet for sportsdata, er et tydeligt eksempel på denne problemstilling. Som TV 2 afslørede, havde Sportradar i flere år kendskab til potentielt fixede håndboldkampe, men valgte alligevel at tilbyde disse kampe til spilleselskaber.

Dette rejser alvorlige spørgsmål om virksomhedens prioriteringer og etik: Hvordan kan en virksomhed, der er bekendt med mulig manipulation af sportsbegivenheder, stadig formidle disse data til væddemål?

Når amatørsportsudøvere uforvarende bliver en del af et globalt spilmarked, kan de blive udsat for ekstremt pres og endda chikane fra vrede spillere, der har tabt penge på en kamp. 

Chris Kronow Rasmussen

Endnu mere bekymrende er den nylige afsløring fra ARD, som viste, at Sportradar tilbød odds på amatørfodbold i Tyskland til spilleselskaber, på trods af at det er ulovligt at udbyde spil på amatørkampe på det tyske marked.

Disse kampe, som omfatter spillere, der ofte er uvidende om, at deres præstationer er genstand for væddemål, eksponeres for manipulation og pres, der kan underminere sportens fundamentale værdier.

Samtidig med at Sportradar tjener penge på at sælge data til spilleselskaber, har de også en anden hat på: De samarbejder med organisationer som Uefa, Fifa og den Danske Spillemyndighed for at overvåge og beskytte sportens integritet.

Denne dobbeltrolle skaber en klar interessekonflikt. På den ene side søger de at maksimere profitten ved at levere så mange data som muligt, på så mange niveauer af sport som muligt. På den anden side forsøger de at opretholde en facade af integritet ved at overvåge de selvsamme data.

Det rejser det uundgåelige spørgsmål: Kan de reelt beskytte sportens integritet, når profitmotivet er så dominerende?

Salg af data til spilleselskaber har ikke kun økonomiske implikationer; det åbner også døren for alvorlige problemer som matchfixing, hvidvask og ludomani.

Når spilleselskaber tilbydes data fra amatøridræt, hvor spillerne ofte er uvidende om væddemålene, øges risikoen for manipulation af kampene markant. Dette er ikke blot en trussel mod sportens integritet, men også mod de spillere, der uforskyldt bliver en del af dette system.

Ydermere kan manipulation af sportsdata føre til et marked, hvor kriminelle udnytter den information, de har adgang til, for at placere væddemål før offentligheden. Dette underminerer ikke blot sportens ærlighed, men skader også de spillere, der står i centrum af disse begivenheder.

Mens de økonomiske og integritetsmæssige konsekvenser af salg af sportsdata er vigtige, må vi ikke glemme den menneskelige dimension.

Når amatørsportsudøvere uforvarende bliver en del af et globalt spilmarked, kan de blive udsat for ekstremt pres og endda chikane fra vrede spillere, der har tabt penge på en kamp. Dette kan have alvorlige psykologiske konsekvenser for disse spillere, som ofte er unge og uforberedte på denne type negativ opmærksomhed.

For at imødegå disse udfordringer kunne en løsning være at etablere en international Anti-Money Laundering Authority (AMLA). Dette organ skulle have nationale underafdelinger i hvert land, som arbejder uafhængigt af kommercielle interesser og fokuserer på at bekæmpe hvidvask, matchfixing og muligvis også ludomani.

Hvis der ikke handles nu, risikerer vi en yderligere erosion af sportens fundamentale værdier, hvor profit sættes over integritet og menneskelig anstændighed.

Chris Kronow Rasmussen

Ved at sikre, at hver national afdeling opererer uafhængigt, kunne vi skabe en global ramme, der effektivt håndterer de udfordringer, som spilindustrien og salg af sportsdata medfører.

Der er behov for strengere regler og klar ansvarlighed i spilindustrien. Dataudbydere som Sportradar skal holdes ansvarlige for, hvordan deres data bruges, og ikke kunne undslå sig ansvaret for den skade, deres forretningsmodel kan påføre sporten.

Der skal være klare grænser for, hvilke sportsbegivenheder der må tilbydes væddemål på, og en samlet indsats fra myndigheder, sportsorganisationer og spilindustrien er nødvendig for at beskytte sportens integritet.

Hvis der ikke handles nu, risikerer vi en yderligere erosion af sportens fundamentale værdier, hvor profit sættes over integritet og menneskelig anstændighed.

Det internationale AMLA kan være et vigtigt første skridt i retning af en mere ansvarlig og retfærdig spilindustri. Og et tidligere skridt kunne være fra myndighedernes side ikke at samarbejde med dataudbydere, hvor profit i den grad overskygger etik og moral.