%20translate(1319%20275)%20translate(42%201)'/%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/svg%3e)
Forsker: EU-samarbejde vil forme danske straframmer
RETSFORBEHOLD: Med afskaffelsen af retsforbeholdet vil Danmark melde sig ind i et strafferetligt samarbejde i rivende udvikling. Ikke mindst straffens længde kan blive genstand for politiske beslutninger på europæisk plan, lyder det fra forsker i EU-strafferet.
Kim Rosenkilde
RedaktørStemmer danskerne ja til at afskaffe retsforbeholdet, vil EU i stadig større grad komme til at påvirke de straffe, danske domstole idømmer konkrete forbrydelser.
Det er i hvert fald forventningen fra Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, adjunkt med speciale i europæisk strafferet ved Syddansk Universitet.
Ifølge ham er det retlige samarbejde i EU på vej ind i en rivende udvikling, efter i en periode at have kørt på lidt lavere blus.
”Det er et område, hvor vi ser en massiv lovgivningsaktivitet. Og min opfattelse er, at det strafferetlige område er den del af EU-retten, hvor der kommer mest lovgivning i øjeblikket,” siger Henning Sørensen.
EU kan vedtage regler om mindstekrav med hensyn til definitionen af strafbare handlinger og hvilken type og niveau af sanktioner, der skal være gældende for sådanne handlinger.
Sådanne minimumsregler kan vedtages for de såkaldte ”Euro-Crimes”, der er en liste over særligt alvorlige kriminalitetsområder med en grænseoverskridende dimension.
Det omfatter terrorisme, menneskehandel og seksuel udnyttelse af kvinder og børn, ulovlig narkotikahandel, ulovlig våbenhandel, hvidvaskning af penge, korruption, forfalskning af betalingsmidler, edb-kriminalitet og organiseret kriminalitet.
Ændringen af Europol fra et mellemstatsligt til et overstatsligt samarbejde er blot det mest aktuelle eksempel på en større moderniseringsprocess af de retspolitiske retsakter. Hen ad vejen vil andre områder følge samme vej og blive ophævet fra mellemstatsligt til overstatsligt samarbejde.
Grænseoverskridende straf
Spørgsmålet om straframmerne for konkrete forbrydelser er et af de mere ømtåelige områder i EU's strafferetlige samarbejde.
Vi vil formentlig se et EU, der over tid vil tage stilling til flere og og flere områder, hvor man gerne ser, at medlemslandende har bestemte straframmer.
Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen
Adjunkt ved Syddansk Universitet
Traditionelt er spørgsmål om, hvilke forbrydelser der skal straffes, og hvor hårdt de skal straffes, et internt politisk anliggende for suveræne nationalstater. Men med definitionen af en række såkaldte eurocrimes er EU begyndt at bevæge sig ind på den banehalvdel.
I forhold til afstemningen om at afskaffe retsforbeholdet lever Danmark stort set op til de straframmer, der ligger i blandt andet menneskehandelsdirektivet og direktivet for cybercrime.
Men fremadrettet vil der komme større fokus på ens straframmer på tværs af EU, vurderer Henning Sørensen.
Til- og fravalgte retsakter
I forbindelse med den politiske aftale om at afskaffe retsforbeholdet og indføre en tilvalgsmodel blev aftalepartierne (V, S, SF, R, K) enige om, hvilke direktiver, forordninger og afgørelser der skal tilvælges i forbindelse med folkeafsteningen den 3. december.
Tilvalgte retsakter
-Direktivet om den europæiske efterforskningskendelse
-Direktivet om den europæiske beskyttelsesordre og forordningen om den civilretlige beskyttelsesordre
-Menneskehandelsdirektivet
-Seksuelt misbrug af børn
- Cybercrime-direktivet
- Markedsmisbrugsdirektivet
- Direktivet om falskmøntneri
- Konkursforordningen
- Bevisoptagelsesforordningen
- Betalingspåkravsprocedureforordningen
- Småkravsprocedureforordningen
- Mæglingsdirektivet
- Rom I-forordningen
- Forordningen om kontosikringskendelsen
- Forordningen om bilaterale aftaler om lovvalg
- Bruxelles IIa-forordningen
- Underholdspligtforordningen
- Småkravsforordningen
- Forordningen om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument
- Mæglingsdirektivet
- Rom I-forordningen om lovvalg inden for kontrakt
- Forordningen om bilaterale aftaler om lovvalgsregler
- Arveretsforordningen
- Forordningen om bilaterale familieretlige aftaler
- Underholdspligtsforordningen
- Kontosikringsforordningen
Fravalgte retsakter
- Direktivet om ret til information under straffesager
- Rom III-forordningen
- Rom II-forordningen
- Offerdirektivet
- Retshjælpsdirektivet
- Direktivet om ret til tolke- og oversætterbistand
- Direktivet om ret til advokatbistand
- Konfiskationsdirektivet
- Forordningen om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed
- Forordningen om oprettelse af et program for retlige anliggender for perioden 2014 til 2020
- Forordningen om almindelige bestemmelser om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring
Læs hele aftalen her
