Hækkerup afviser skyld i flere familiesammenføringer

FL15: Regeringen ikke har ændret et komma i betingelserne for at opnå asyl i Danmark. Derfor har regeringens politik intet med et stigende antal familiesammenføringer at gøre, lyder det fra justitsminister Karen Hækkerup (S), der afviser kritik fra Venstre.

Regeringen har ikke ændret et komma i forhold til betingelserne for at opnå asyl i Danmark, lyder det fra justitsminister Karen Hækkerup (S).
Regeringen har ikke ændret et komma i forhold til betingelserne for at opnå asyl i Danmark, lyder det fra justitsminister Karen Hækkerup (S).Foto: Folketinget
Kasper Frandsen

Regeringen forventer en kraftig stigning i antallet ansøgninger om familiesammenføringer i 2015.

Men det er ikke SR-regeringens politik, der er skyld i det, skriver justitsminister Karen Hækkerup (S) i et svar til Folketinget:

”Denne regering ikke har ændret et komma i forhold til betingelserne for at opnå asyl i Danmark, og at det således er præcis de samme regler, der er gældende i dag, som var gældende før regeringsskiftet i 2011.”

Spørgsmålet er formuleret af venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, der spørger til ministerens holdning til stigningen. Ordføreren følger op på en artikel i Altinget, hvor Socialdemokraternes indfødsretsordfører, Lennart Damsbo-Andersen, afviser, at stigningen fra ca. 7200 til ca. de forventede 9800 ansøgninger i 2015 er et problem.

Eftersom denne regering som nævnt ikke har ændret betingelserne for at opnå asyl her i landet, er det en udvikling, som formentligt ville have fundet sted under alle omstændigheder.

Karen Hækkerup (S)
Justitsminister

Når flere opnår asyl i Danmark, vil der også komme flere ansøgninger om familiesammenføring, påpeger ministeren.

Ser man ifølge ministeren bort fra antallet af ansøgninger om familiesammenføring fra de typiske asyllande, dvs. Afghanistan, Irak, Somalia og Syrien, var der faktisk færre, der søgte om familiesammenføring i 2013 end i 2010.

Eksempelvis faldt antallet af ansøgninger fra tyrkiske statsborgere fra ca. 750 i 2010 til ca. 500 i 2013. Den tendens er indtil videre fortsat i 2014.

”Eftersom denne regering som nævnt ikke har ændret betingelserne for at opnå asyl her i landet, er det en udvikling, som formentligt ville have fundet sted under alle omstændigheder,” skriver ministeren.

Regeringen har ikke ændret kravene til familiesammenføring, men med asylaftalen fra 2012 fik asylansøgere lov til blandt andet at arbejde og bo udenfor asylcentrene. 

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024