2. og sidste behandling af forslag til folketingsbeslutning om at stille som tilskudsbetingelse til frie grundskoler, at undervisning kun må foregå på europæiske sprog (B 65).
Med beslutningsforslaget betinges frie grundskolers adgang til statstilskud af, at fremmedsprogsundervisningen alene foregår på europæiske sprog. Med europæiske sprog forstås sprog fra medlemsstater i Den Europæiske Union eller fra en stat, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).
Forslaget er fremsat af Alex Ahrendtsen (DF), Tilde Bork (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marlene Harpsøe (DF), Christian Langballe (DF), Ib Poulsen (DF), Peter Skaarup (DF).