Regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Alternativet har 23. august 2021 fremlagt et udspil med en række initiativer, der tilsammen skal styrke bekæmpelsen af stalking gennem blandt andet en selvstændig bestemmelse om stalking, en konsekvent og forebyggende indsats mod stalking, bedre adgang til tryghed for ofrene og målrettet kompetenceudvikling i politikredsene. Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af dette udspil.

Det foreslås for det første, at der i straffeloven indsættes en særskilt bestemmelse om stalking. Straf efter bestemmelsen foreslås i modsætning til den gældende strafbestemmelse i tilholdsloven ikke at forudsætte, at der på forhånd er udstedt et tilhold, opholdsforbud eller sket bortvisning.

For det andet skal forurettede i stalkingsager - på samme måde som for eksempel forurettede i sager om vold - have ret til at få beskikket en bistandsadvokat.

Som det tredje foreslås, at forurettede efter anmodning skal have ret til at blive underrettet ved gerningspersonens løsladelse og udgang.

For det fjerde ønskes det, at der gives mulighed for videoafhøring af børn under 15 år, hvis barnet eller en af barnets nærmeste er forurettet i en sag om stalking, hvor den mistænkte også er en af barnets nærmeste.

For det femte skal der kunne ske varetægtsfængsling i form af en såkaldt retshåndhævelsesarrest, hvis der er særligt bestyrket mistanke om overtrædelse af den foreslåede stalkingbestemmelse og de øvrige betingelser for varetægtsfængsling er opfyldt.

Endelig ønskes for det sjette, at der indsættes en fire ugers klagefrist i tilholdsloven for at modvirke, at sager om overtrædelser af navnlig tilhold trækker i langdrag og dermed udsætter ofrene for yderligere belastning.

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2022.

Forslaget er fremsat af justitsminister Nick Hækkerup (S).