Cepos: Klimatopmøder uden synlige spor
KLUMME: Dansk energi- og klimapolitik har ikke været tilrettelagt efter, at klimaproblemet er globalt. Vi har opstillet ensidige og ubetingede målsætninger, uafhængigt af verden udenfor. I stedet for at lægge pres på omverdenen, har vi mindsket deres tilskyndelse, skriver Otto Brøns-Petersen, Cepos.
Otto Brøns-Petersen
KommentatorHvorfor er det så vanskeligt at indgå en effektiv klimaaftale? Problemet bunder i, at der er tale om et såkaldt ”fangernes dilemma”.
Otto Brøns-Petersen
Analysechef, Cepos
I næste måned mødes verdens politiske ledere igen til klimatopmøde. Denne gang er det COP21 og foregår i Paris. Målet er stadig at begrænse udledningen af drivhusgasser, så temperaturen stiger med højst to grader i forhold til det førindustrielle niveau.
Men reelt er der skruet ned for ambitionsniveauet i forhold til COP15 i København i 2009. Det kan der være god grund til – i hvert fald når man ser på de historiske resultater.
Prøv at kaste et blik på figuren med tre globale nøgletal siden 1971. Den dækker de omtrent tyve år før de første internationale topmøder (primært Rio 1992) og de efterfølgende tyve år. Figuren viser for det første koncentrationen af CO2 i atmosfæren. Den viser for det andet energi-intensiteten i produktionen – altså hvor meget energi, der skal til for at producere en krone i BNP. Og endelig viser den andelen af energi fra vedvarende kilder.