"Man kan ikke lave en ko, der ikke prutter"

INTERVIEW: Dansk Energis nye klimavision bliver kritiseret for at satse for meget på lagring af CO2 i jorden, biobrændstoffer og biomasse. DI's vicedirektør, Lars Aagaard, går til genmæle.
Kasper Frandsen

I går fremlagde Dansk Energi deres vision for, hvordan Danmark i 2050 kan blive CO2-neutral (se mere via linket).

DI er meget begejstrede for planen, men Danmarks Naturfredningsforening og Concito har kritiseret, at planen satser på lagring af CO2 i jorden, biobrændstoffer og biomasse.

Altinget har konfronteret Dansk Energis vicedirektør, Lars Aagaard, med kritikken. 

Hvorfor er lagring af CO2 i undergrunden (CCS) et centralt element for jeres mål om et CO2-neutralt Danmark, når I mangler økonomiske beregninger og teknologien er ikke udviklet?

"Vi kender ikke brændselspriserne i 2050, og CSS er fortsat kun demonstrationsanlæg. Der er et stykke udviklingsarbejde foran os endnu. Vi kan faktisk ikke vide, om CCS kommer ned i omkostningsniveau, så det bliver en attraktiv løsning. Vores grundopfattelse er, at CCS ikke er rumfart, så helt dyrt er det ikke. I det omfang, vi har beskrevet CCS i vores analyse, er økonomien temmelig umulig at regne på i dag, når det handler om så lange tidshorisonter. Det er derfor, vi ikke har lavet konkrete beregninger.

Det spørgsmål, vi gerne vil have frem, er, hvis samfundet ikke vil CCS, skal vi så slå køerne ihjel? Der er to årsager til, at vi har CCS. For det første tror vi ikke på, at man kan lave en kø, der ikke prutter, og vi har egentlig også forudsat, at vi stadig vil have et landbrug i Danmark. Vi tror heller ikke på, at vi får udfaset alle fossile brændstoffer i verden inden for skibs- og luftfarten. Derfor siger vi: Man kan jo vælge at være ligeglad med om, man er CO2-neutral. Jeg har ikke hørt nogen, der har et bedre svar."

Biomasse er - blandt andet fra DN - blevet kritiseret for, at produktionen af det går udover blandt andet frugtbarheden i jorden. Hvorfor satser I på det?

"Nu er der jo ikke noget i vores analyse, der siger, at den biomasse skal være dyrket i Danmark. Det er jo teknologisk muligt at transportere det fra andre dele af verden - det tror jeg også, at DN ved. De har alligevel fat i en pointe, for hvis alle lande gør, som vi beskriver, så skal der godt nok bruges noget biomasse i Danmark. Grundlæggende vil vi gerne have biomasse, der er miljømæssig i orden, men biomasse er ikke nogen uendelig ressource. Hvad er alternativet, hvis man ikke vil have f.eks. atomkraft? Skal vi have et nøjsomhedssamfund, hvor vi alle sammen slukker lyset og tager kolde bade? Vi har taget det udgangspunkt, at danskerne sådan set gerne vil leve et behageligt og rigere liv fremadrettet."

Biobrændstof skal ifølge jeres plan stå for 20 pct. af bilparkens brændsel i 2050, men første generation af biobrændstof er blevet kritiseret for at presse naturen samt være både ineffektivt og dyrt. Hvorfor satser I ikke 100 pct. på elbiler?

"Sagen er, at vi sælger strøm, så det ville ikke være svært at lokke os til en målsætning, hvor alt transport foregår via el. Når vi ikke har gjort, er det fordi, det ikke er realistisk - der vil være lastbiler, der kommer til at køre på biobrændstoffer. Men vi har jo ikke skrevet noget om, at det skal være første generation af biobrændstoffer. Min forestilling er, vi får skrappere og skrappere bæredygdighedskrav på biobrændstofferne.

Hvis man forestiller sig, at man kan bruge biomasse eller biobrændstof uden at lægge pres på naturen, så er man naiv. Selvom vi bruger el, så er der også problemer den vej i forhold til at gøre el-produktionen bæredygtig. Derfor er det lige meget, hvilken vej vi tager, så vil der altid være bump på vejen. Hvis de grønne venter på den ideelle løsning, så får de heller ikke nogen løsning.

Det er også et spørgsmål om forsyningssikkerhed. Hvis man udelukkende satser på biomasse, bliver vi nødt til at importere. Det samme gør sig gældende, hvis man kun satser på vindmøller, fordi vi bliver nødt til at importere el, når vinden ikke blæser. Derfor er det vigtigt at satse på mange forskellige energikilder."

Hvor for har I ikke overvejet Atomkraft, som f.eks. klimakommissionen ikke vil udelukke helt?

"Vi har ikke mødt en eneste kommerciel aktør, der har været interesseret i at oprette et atomkraftværk i Danmark. Det må være den vigtigste forudsætning, og derfor har jeg svært ved at forestille mig, at der kan komme et atomkraftværk i Danmark. For det andet siger vores politiske næse os, at det er fuldstændig ligegyldigt at satse på, når den politiske opbakning til atomkraft i Danmark er fuldstændig fraværende."

Hvad bliver sværest at gennemføre?

"På den korte bane bliver det sværeste politisk at håndtere bilbeskatningen. Sandheden er, at bilafgifterne bidrager utrolig meget til statskassen, og samtidig vil en afgiftssænkning også betyde meget for brugtvognspriserne - og det er noget danskerne kan mærke. Så det bliver spændende at se, hvad der sker efter 2012. Derudover bliver det store spørgsmål, hvad vi gør med landbruget. Vi kan jo ikke bare lukke landbruget, men samtidig er det et faktum, at 18 pct. af vores CO2-udledning kommer herfra." 

Altinget logoKlima
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget klima kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Klima

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024