CCS gør ikke Danmark fossilfrit

Af Tarjei Haaland,
Klima- og energimedarbejder, Greenpeace

I forbindelse med Klimakommissionens arbejde har klima- og energiminister Lykke Friis ifølge Altinget (24. marts) ved et samråd sagt, at CO2-lagring (CCS) i princippet godt kan blive en del af løsningen. Og at det kommer an på, "hvordan man i sidste ende definerer det at være uafhængig af fossile brændsler, og hvornår lagringsteknologien bliver kommercielt tilgængelig".

Selv om Lykke Friis er en forholdsvis ny minister, må man antage, at hun er bekendt med og enig i, at "regeringens vision er, at Danmark på sigt skal frigøre sig fuldstændigt fra fossile brændsler" - sådan som det veldefineret er formuleret i kommissorium for Klimakommissionen. Eller er hun på regeringens - eller egne vegne - i færd med at omdefinere visionen?

Rasende dyrt
Om CCS og tidshorisonten har hendes forgænger på posten, Connie Hedegaard, sagt: "Det er rasende dyrt, og der er ikke udsigt til, at det virker før efter 2020. Så på den korte bane vil det først og fremmest betyde, at Danmark vil øge sit energiforbrug, da teknologien kræver meget energi." Også DONG Energy har offentligt erkendt, at CCS ikke er realistisk på denne side af 2020.

Der er andre, der mener, at vi snarere skal hen imod 2030, før CCS i kommerciel skala er realistisk. En anden sag er, om CCS overhovedet er realistisk i betragtning af de mange uafklarede problemer, der er med denne ikke-bæredygtige teknologi.

Kræver mere fossilt brændsel
Hvis ministeren forestiller sig, at det er danske kulkraftværker, der skal udstyres med CCS (CO2-lagring), så skylder ministeren en forklaring på, hvordan det kan bidrage til et Danmark frigjort fuldstændig fra fossile brændsler. Et kulkraftværk med CCS vil i bedste fald kræve 20-30 procent ekstra kul anvendt for samme energiproduktion. Altså en kraftig forøgelse af brugen af fossilt brændsel.