Regeringen skruer op for kreditkøbene

KLIMA-KREDITTER: Regeringen bruger flere og flere penge på køb af CO2-kreditter i udlandet. Det er nødvendigt for at nå Danmarks forpligtelse til at reducere CO2-udledningen inden 2012 – men pengene kunne være brugt bedre herhjemme, mener oppositionen.
Danmark kan ikke nå sine CO2-reduktionsforpligtelser inden 2012 ved indenlandske tiltag og køber derfor i større og større omfang de såkaldte "kreditter" i udlandet.
Danmark kan ikke nå sine CO2-reduktionsforpligtelser inden 2012 ved indenlandske tiltag og køber derfor i større og større omfang de såkaldte "kreditter" i udlandet.
Niels Th. Dahl

Det er lidt ligesom at tisse i bukserne. Vi kommer til at blive ved med at købe de her kvoter år efter år i stedet for at bringe vores egen udledning ned.

Ida Auken (SF)
Miljøordfører

Udgifterne til køb af de såkaldte "CO2-kreditter" i udlandet steg voldsomt sidste år.

I et svar til Folketingets miljøudvalg oplyser klimaminister Lykke Friis (V), at udgifterne fra 2008 til 2009 steg fra knap 100 mio. kr. til mere end 350 mio. kr. Og samlet set har Danmark i perioden 2003-2009 nu brugt næsten 1,4 mia. kr. på køb af kreditter.

Opgørelsen har givet anledning til ny kritik af regeringens brug af kreditterne til at opfylde Danmarks forpligtelser om CO2-reduktioner i 2012 ifølge Kyoto-aftalen. SF's miljøordfører Ida Auken mener, kreditkøbene er en yderst kortvarig løsning:

Dokumentation
FAKTA:

Sådan går det med Danmarks reduktionsforpligtelser i forhold til Kyoto-aftalen:

Danmark har forpligtet sig til at reducere sit CO2-udslip målt som et gennemsnit i perioden 2008-2012 med 21 pct. i forhold til udslippet i 1990.

I 1990 udledte Danmark 69,5 mio. ton CO2.

Gennemsnitligt må Danmark i 2008-12 derfor højst udlede 54,8 mio. ton CO2 og skal altså reducere sit årlige CO2-udslip med 14,7 mio. ton.

Udledningen er delt op i to områder: Det kvoteregulerede område (primært store virksomheder), der kan handle med CO2-kvoter inden for EU's kvotesystem og det ikke-kvoteregulerede område (primært energiforbrug i privatboliger, transport og landbrug).

Det kvoteregulerede område er sat til højst udlede 24,0 mio. ton CO2 om året i perioden 2008-12. Det mål skal ifølge regeringens plan nås dels ved regulære indenlandske reduktioner, dels ved køb af kvoter i EU-kvotesystemet - og derudover ved muligheden for køb af CO2-kreditter i udlandet uden for EU for op til 4,16 mio. ton CO2 om året.

Det ikke-kvoteregulerede område må således udlede 30,8 mio. ton CO2 om året i 2008-2012. Ifølge regeringens fremskrivninger forventes dette område imidlertid at udlede 37,5 mio. ton om året i perioden. Der mangler altså en reduktion på 6,7 mio. ton. Regeringen har forskellige tiltag, der skal opnå denne sidste reduktion - heriblandt, at der skal købes CO2-kreditter svarende til 3,7 mio. ton CO2 om året. Afhængigt af en igangværende uklarhed om, hvordan reduktionsforpligtelserne præcist skal regnes ud, kan de 3,7 mio. ton blive forhøjet til 4,7 mio. ton.

Dermed kan Danmark altså komme op på at købe CO2-kreditter i udlandet svarende til i alt 8,86 mio. ton CO2 om året.

Det svarer til mere end 60 pct. af Danmarks samlede reduktionsforpligtelse i forhold til 1990.

Regeringen er imidlertid forpligtet til højst at købe kreditter svarende til 50 pct. af den samlede reduktionsforpligtelse.

Det mål mener regeringen imidlertid selv, den rigeligt har opfyldt. Den beregner nemlig reduktionsforpligtelsen som forskellen på Kyoto-målet for 2008-12 (de 54,8 mio. ton) og så det CO2-udslip, der ville have været i Danmark, hvis der ikke havde været gjort nogen klimamæssige tiltag siden 1990. Det anslås til ikke mindre end 95,7 mio. ton.

Dermed er den samlede reduktionsforpligtelse ifølge regeringen på 40,9 mio. ton, og det samlede køb af CO2-kreditter på op mod 8,86 mio. ton udgør således kun godt 20 pct.


Altinget logoKlima
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget klima kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Klima

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024