Debat

Beskat pensionsformuerne til gavn for klimaet

DEBAT: Beskat pensionsformuerne med én procent, som modregnes i beskatningen, når pensionerne udbetales - og brug pengene til blandt andet at imødegå klimaforandringerne, skriver dagens debattør, Per Clausen fra Enhedslisten.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Per Clausen (EL)
Miljø- og klimaordfører

Vi står over for store investeringer i den omstilling, der kan gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer og dramatisk reducere vores CO2-udslip. Til gengæld er der tale om en omstilling af vores økonomi, der både på kort og langt sigt kan skabe arbejdspladser inden for landbrug, byggeri og industri.

Spørgsmålet er så, hvor pengene skal komme fra. Det behøver imidlertid ikke at være noget problem. Der findes nemlig i Danmark en pengetank af Joakim von And'ske dimensioner, og en del af pengene tilhører faktisk samfundet. Pengetanken er danskernes pensionsformuer, der lige nu omfatter 2.600 milliarder kroner.

Danskerne har kunnet trække pensionsindbetalingerne fra i skat – til gengæld beskattes disse, når de udbetales til fremtidens pensionister. Det betyder, at samfundet har et enormt milliardbeløb til gode i pensionskasserne. Når der nu er akut brug for penge til investeringer, der kan bringe Danmark ud af krisen, og vi samtidig ønsker at undgå langvarig gældsættelse – hvorfor så ikke bruge en del af det tilgodehavende nu?

Fakta
Bland dig i debatten! - skriv til [email protected]

Vi står i en alvorlig situation, hvor der er akut brug for investeringer i jobskabelse og i klimaindsats. Det kan der skaffes penge til ved at indføre en lille forskudsskat på fremtidige pensioner – uden at det betyder lavere pensioner.

Konkret foreslår Enhedslisten, at vi i fem år beskatter pensionsformuerne med 1 procent – som modregnes i beskatningen, når pensionerne udbetales. Det vil hvert år indbringe 26 milliarder, som kan bruges direkte til at skabe jobs og imødegå klimaforandringer.

Vi står i en alvorlig situation, hvor der er akut brug for investeringer i jobskabelse og i klimaindsats. Det kan der skaffes penge til ved at indføre en lille forskudsskat på fremtidige pensioner - uden at det betyder lavere pensioner.

Per Clausen (EL)
Miljø- og klimaordfører

Vi tager nogle indtægter på forskud, som vi ellers havde fået om 20-30 år. Men ved at sætte gang i jobskabelsen nu, vil samfundet kunne spare milliarder på dagpenge og overførselsindkomster. Ligesom investeringer i klimarenovering af offentlige bygninger også vil skabe store besparelser. Samtidig undgår vi, at Danmark forgælder sig og sparer derved dyre renter.

Fremtidsfonden skal øremærkes til investeringer, der give en positiv samfundsmæssig forrentning, eksempelvis vindmøllebyggeri, lån til grønne iværksættere, efteruddannelse til udsatte grupper og hjælp til udkantsområder.

Også andre partier har fået øjnene op for pensionspengetanken. Regeringen har foreslået, at pensionsselskaberne skal investere i små virksomheder, og S-SF foreslår, at de skal investere i og drive f.eks. broer og veje. Men vores forslag giver langt større mulighed for at målrette investeringer – også til områder, hvor der ikke er et hurtigt afkast. Og så indebærer det ingen risiko for fremtidens pensionister.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Per Clausen

Kommende MEP (EL), byrådsmedlem i Aalborg, medlem af KLs bestyrelse, bestyrelsesmedlem i AkademikerPension
cand.phil. i samfundsfag (Aalborg Uni. 1988)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024