Afsmeltning af poler kortlagt mere præcist end nogensinde før

KORT NYT: Gennem de seneste 20 år har der været stor usikkerhed om, hvor stor afsmeltningen af iskapperne på Grønland og Antarktis egentlig er. Et internationalt forskerhold har nu udført den hidtil mest omfattende bestemmelse af isafsmeltning.
Anne Justesen
Fakta

IMBIE-projektet  blev etableret i 2011 som et samarbejde mellem NASA og ESA, og kombinerer data fra mere end 10 europæiske og amerikanske satellitter.

Resultaterne offentliggøres i det internationalt anerkendte tidsskrift Science og indgår som en central del af den kommende revision af FN's klimapanel IPCC's vurdering af klimaændringer.

Arbejdet for de europæiske og amerikanske forskergrupper er ledet af henholdsvis professor A. Shephard, University of Leeds, Storbritannien, samt professor E. Ivins, NASA-JPL, USA. Det internationale forkserhold udgør i alt 47 europæiske og amerikanske forksere. Tre forskere kommer fra DTU Space, Danmark. 


Kilde: DTU.dk og Imbie.org
Omkring to tredjedele af havniveaustigningen kommer fra afsmeltning af isen på Grønland, mens en tredjedel kommer fra Antarktis.
Grønland og Antarktis har således tilsammen bidraget  med 11 millimeter til den globale stigning i havniveau siden 1990.
 

Det er hovedkonklusionen i et stort internationalt forskningsprojekt, IMBIE-projektet. Resultaterne vil indgå som en central del af den kommende revision af FN's klimapanel IPCC's vurdering af klimaændringer.

”Der har hidtil ikke været international konsensus om, præcist hvad der sker med Antarktis. Men de nye resultater slår nu fast, at Antarktis også bidrager væsentligt til den globale havniveaustigning, især fra ændringer i større gletsjersystemer i den mindre vest-antarktiske iskappe og på den antarktiske halvø,” fortæller Rene Forsberg, afdelingsleder for Geodynamik på DTU Space. Han står sammen med 47 andre forskere bag rapporten.

Afsmeltningen er accelereret
Målingerne viser også, at iskapperne ved begge poler nu mister mere end tre gange så meget is som i 1990’erne.

Ændringerne falder inden for det område, som FN’s klimapanel IPCC rapporterede i sin sidste redegørelse fra 2007. Men dengang var usikkerhedsmarginen så stor, at man reelt ikke vidste, om Antarktis voksede eller skrumpede. Men med de nye resultater er præcisionen øget betydeligt, fordi forskerholdet har kombineret data fra mere end 10 europæiske og amerikanske satellitter.

Altinget logoKlima
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget klima kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Klima

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024