Bellona: CCS er nødvendigt for CO2-reduktion
Marie Dissing Sandahl
Sammenlignet med vedvarende energi, så vil det tage meget længere tid at erstatte kulkraft med sol- og vindenergi. Derfor er CCS en løsning, du kan få på plads i en stor skala meget hurtigere.
Aage Stangeland
Energirådgiver, Bellona
I modsætning til Greenpeace i Danmark er den norske miljø- og klimaorganisation Bellona ikke modstander af CCS (Carbon Capture and Storage, red.). Og det først og fremmest, fordi der skal ske noget nu og her, hvis CO2-kurven skal knækkes. Det mener Aage Stangeland, energirådgiver i Bellona.
"Mange mener, vi skal satse på vedvarende energi og energieffektivisering alene, men det er ikke nok. Hvis vi skal undgå dramatiske klimaforandringer, så er vi nødt til at have CCS i tillæg," siger han.
Dog understreger han, at CCS skal være en overgangsordning, indtil det er muligt at erstatte al fossilt brændsel med vedvarende energi.