Den dyre olietønde….
Klima- og energipolitisk chef, Landbrug & Fødevarer
Olieprisen er på vej mod 150$ per tønde i 2016-2017. Olieembargoen mod Iran vil muligvis presse priserne yderligere. Derfor er regeringens energiudspil "Vores Energi" ifølge klima- og energiministeren en god forretning. Det er nogenlunde den fortælling, der er blevet præsenteret som forsvar for, at private såvel som virksomhedernes energiregninger i fremtiden skal stige. Hvis man imidlertid ser på, hvor Vores Energi tager fat, og hvor olien bruges, er der en tydelig brist i klima- og energiministerens forsvar for højere afgifter.
Knap 75 procent af olien bruges i transportsektoren. Produktionserhvervene og husholdningerne står for henholdsvis 16 og 7 procent, mens fjernvarme og elproduktionen tilsammen står for sølle 5 procent. Ser man så på, hvor Vores Energi tager fat, er det netop i kraft-varmeproduktionen. Her vil man have vindenergi og træpiller ind - og kul ud.
Uholdbart argument
Argumentet om, at det kan betale sig at erstatte kul med vind og træpiller med reference til olieprisen, holder altså kun, hvis kulprisen følger olieprisen. Det gør den ikke. Og det gør naturgasprisen heller ikke. Tværtimod venter ingen, at kulprisen vil stige nævneværdigt. Men det vil elregningen gøre, hvis Vores Energi bliver til energiforlig i den form, som udspillet har i dag.
Hvad kan man så gøre for, at der kommer handling bag klima- og energiministerens ord? Hvordan forholder vi os til de stigende oliepriser? Man kunne starte med at tage udfordringerne i transportsektoren alvorligt. For transporten er jo allerede i dag en del af udspillet med et halvhjertet forsøg på biogas. Med de rigtige rammebetingelser kan biogas anvendes i den tunge transport. Bæredygtige biobrændstoffer satser man heller ikke på. Alt sammen på trods af, at anden generations biobrændstoffer og biogas er de billigste måder at reducere emissioner i transporten på - eller sagt med andre ord - de billigste måder at reducere olieforbruget på, hvor det i dag er højest.
Argumentet om, at det kan betale sig at erstatte kul med vind og træpiller med reference til olieprisen, holder altså kun, hvis kulprisen følger olieprisen. Det gør den ikke. Og det gør naturgasprisen heller ikke. Tværtimod venter ingen, at kulprisen vil stige nævneværdigt. Men det vil elregningen gøre, hvis Vores Energi bliver til energiforlig i den form, som udspillet har i dag.
Søren Korsholm
Klima- og energipolitisk chef, Landbrug & Fødevarer
Hvis man vil forsvare de høje omkostninger forbundet med Vores Energi, skal det ske med sammenhængende argumenter. Indtil videre synes regeringen ikke at have fundet dem. I stedet sammenlignes pærer og bananer. Vi risikerer i sidste ende, at det koster arbejdspladser.