Debat

DI: COP21 skal skabe optimisme

DEBAT: DI ønsker en god international aftale om klimaet i Paris. Vi er bekymrede for klimaforandringerne og de følgeeffekter, de kan få. Men gode internationale rammer omkring klimapolitikken er også en fordel for vores medlemmer, skriver DI's Lars Bach Jensen.

Her tre måneder før COP21 i Paris er forhandlerne vanen tro ikke nået så langt, som man kunne have ønsket. Men det ser alligevel lidt lysere ud, end det har gjort tidligere, skriver DI's Lars Bach Jensen.
Her tre måneder før COP21 i Paris er forhandlerne vanen tro ikke nået så langt, som man kunne have ønsket. Men det ser alligevel lidt lysere ud, end det har gjort tidligere, skriver DI's Lars Bach Jensen.Foto: Colourbox
Morten Øyen

Morten er redaktør og journalist på Altinget.dk. Morten er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har en MA i journalistik fra City University i London.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Bach Jensen,
Seniorchefkonsulent, DI

Det har ind imellem været smertefuldt at overvære de årlige klimakonferencer. Processen er tung, og fremskridtene kan synes fortvivlende små. COP15 i København førte til en egentlig klimadepression.

Fakta
Bland dig i debatten! 

Send dit indlæg til [email protected]

Den økonomiske krise hjalp heller ikke på sagen – selvom den paradoksalt nok bidrog til lavere CO2-udledninger.

Her tre måneder før COP21 i Paris er forhandlerne vanen tro ikke nået så langt, som man kunne have ønsket. Det går langsomt med at få landene til at melde deres indsatser ind til FN. 

En ny aftale vil bygge på disse indmeldinger – modsat Kyoto-aftalen, hvor man aftalte en byrdefordeling ”top-down”. Vi håber på en aftale, hvor flest mulige lande melder ind med stærke og realistiske forpligtelser.

Gode internationale rammer omkring klimapolitikken er også en fordel for vores medlemmer. Det vil sikre mere lige konkurrencevilkår for energiforbrugende virksomheder. Og så er vi naturligvis ikke blinde for, at danske virksomheder står meget stærkt, når det handler om klimaløsninger.

Lars Bach Jensen
Seniorchefkonsulent, DI

Politisk er der røre
For klimaet er et internationalt anliggende. Det kræver en indsats af alle verdens lande. De store CO2-udledere er nøglen til løsningen. Det bliver en kæmpe opgave at knække kurven og få alle lande til at tage deres del af ansvaret. Men det er afgørende vigtigt, at der bliver skabt en optimisme og tro på, at man internationalt kan håndtere klimaudfordringerne.

Det ser lidt lysere ud, end det har gjort tidligere. Politisk er der røre. Kina og USA har fremlagt de mest ambitiøse klimaplaner, der er set fra den kant. Og EU går endnu længere i sin 2030-plan. Det er vigtigt at få de store økonomier med.

Den geopolitiske dynamik er en anden end for 20-30 år siden. Kinas andel af de globale udledninger var på 11 procent i 1990. I 2020 vil Kina stå for 27 procent af udledningerne. I samme periode falder EU’s andel fra 20 procent til 8 procent. Dette skal forhandlerne også forholde sig til.

Teknologisk fremskridt
Teknologisk er der også sket meget godt, siden klimaforhandlingerne begyndte for snart 25 år siden. Der er mange energieffektive og økonomisk rentable løsninger på markedet – målrettet både private hustande og virksomheder.

Vedvarende energi som solceller og vindmøller er blevet billigere og mere effektive. Det aktuelt største problemer i EU er nu mere knyttet til en manglende infrastruktur og et utilstrækkeligt samarbejde landene imellem. Det skal der findes gode og realistiske løsninger på i Europas fremtidige grønne indsats.

Fordel for medlemmerne
I DI ønsker vi, at der bliver indgået en god international aftale om klimaet. Vi er bekymrede for klimaforandringerne og de følgeeffekter, de kan få. Gode internationale rammer omkring klimapolitikken er også en fordel for vores medlemmer.

Det vil sikre mere lige konkurrencevilkår for energiforbrugende virksomheder. Og så er vi naturligvis ikke blinde for, at danske virksomheder står meget stærkt, når det handler om klimaløsninger. Sidste år var den samlede eksport af energiteknologi på 74 mia. kr.

Vi vil fokusere på løsningerne i forbindelse med COP21. DI vil være til stede i Paris sammen med flere af vores medlemsvirksomheder og State of Green. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at fortælle, hvordan landene konkret kan løse deres klimaudfordringer. Forhåbentlig bliver det i Paris, at optimismen vinder, når det gælder klimaet. Det er trods alt lysets by.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Bach Jensen

Fagleder, Dansk Industri
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1996)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024