Europa-Parlamentet vil have klimapartnerskaber med erhvervslivet med i EU's klimalov
INTERVIEW: Europaparlamentarikerne vil etablere nye samarbejder med erhvervslivet, som en del af EU’s nye klimalov. Forslaget kom i sidste øjeblik fra Pernille Weiss (K), der vil bygge videre på erfaringerne fra Danmark.
Birk Sebastian Kotkas
JournalistSå mærker man, at politik også er et håndværk. Du kommer til at svede under armene og på håndfladerne, og det handler virkelig om, at du lynhurtigt kan se, hvad der mangler, og hvem du skal snakke med.
Pernille Weiss (K)
Medlem af Europaparlamentet
De danske klimapartnerskaber kan snart få en europæisk storebror.
Hvis det står til Europa-Parlamentet, skal erhvervslivet nemlig have mulighed for at give deres input til den grønne omstilling på EU-niveau gennem sektorspecifikke partnerskaber – ligesom de 13 danske klimapartnerskaber som S-regeringen etablerede sidste år.
Det besluttede et stort flertal af europaparlamentarikerne i forbindelse med forhandlingerne om EU’s nye klimalov.