Parlamentsvalget har indflydelse på energipolitikken

Af Camilla Damsø Pedersen
Chefkonsulent i Dansk Byggeri

Europa-Parlamentet har haft en vigtig rolle i at sætte et højt ambitionsniveau for energi- og klimapolitikken i EU.

Både i forhold til energimålene for 2020, men også i forhold til direktivet om vedvarende energi og direktivet om energieffektivitet, hvis tilblivelse flere danske parlamentarikere har deltaget aktivt i.

Parlamentsvalget er derfor også af stor betydning for det kommende ambitionsniveau i den europæiske energipolitik frem mod 2030.

I øjeblikket er beslutningen om EU's energi- og klimapolitik skudt til hjørne af Ministerrådet, som først vil træffe beslutning om målene for 2030 på et rådsmøde i oktober.

Kommissionen har lagt op til, at CO2-udledningen skal reduceres med 40 procent i 2030, og at vedvarende energi skal fylde 27 procent. Endnu er der ikke taget beslutning om et eventuelt mål for energieffektivitet.

Der er ingen tvivl om, at hvis de store udfordringer skal løses, skal der ske en markant effektivisering af vores energiforbrug, og den vedvarende energi skal udbygges. Og det gøres bedst i fællesskab - derfor har vi brug for et Europa-Parlament, der hele tiden er med til at sætte energi og klima på dagsorden.

Camilla Damsø Pedersen
Chefkonsulent i Dansk Byggeri

Anderledes modigt har Europa-Parlamentet i sit udspil lagt op til, at energieffektiviteten skal forbedres med 40 procent, og mængden af vedvarende energi skal øges til 30 procent i 2030. Europa-Parlamentet bakker også op om 40 procents reduktionen af CO2 i 2030.

Ukraine styrker behovet
Det er vigtigt, at vi fortsat har et ambitiøst Europa-Parlament, der vil kæmpe for den grønne dagsorden og være med til at lægge pres på Ministerrådet. Har vi ikke det, er der en risiko for en markant forringet europæisk energi- og klimapolitik.

Det vil være den helt forkerte vej at gå set i lyset af situationen i Ukraine, som styrker behovet for en stærk forsyningssikkerhed. Og hertil den nyeste rapport fra FN's klimapanel, IPCC, som slår fast, at den globale opvarmning med 95 procents sikkerhed er menneskeskabt, og at verdenshavene stiger med mellem 26 og 82 centimeter frem mod år 2100.

Der er ingen tvivl om, at hvis de store udfordringer skal løses, skal der ske en markant effektivisering af vores energiforbrug, og den vedvarende energi skal udbygges. Og det gøres bedst i fællesskab - derfor har vi brug for et Europa-Parlament, der hele tiden er med til at sætte energi og klima på dagsorden.

Danmark skal være med
Den største indflydelse i Europa-Parlamentet ligger i de store grupper, som fx den store konservative gruppe og de europæiske socialdemokrater. Jo flere steder Danmark er repræsenteret, desto større er muligheden for vidensdeling og muligheden for indflydelse i forhold til danske interesser.

Danmark havde for eksempel stor indflydelse på direktivet for energieffektivitet, hvilket skyldes et godt samspil mellem en række danske Europa-Parlamentarikere, et godt benarbejde fra centraladministrationen og ministeren, og et aktivt arbejde i flere forskellige danske erhvervsorganisationer og NGO'er.

Netop i forhold til energi- og klimapolitikken har Danmark store fælles interesser i, at de resterende EU-lande bliver lige så ambitiøse, som vi er i Danmark.

Danmark har nemlig en lang række styrkepositioner inden for forskellige grønne løsninger og teknologier, som der er store eksportmuligheder i.

Dansk Byggeri arbejder for bindende mål både for energieffektivitet, CO2 og vedvarende energi i 2030. Derfor har Dansk Byggeri også lige sat fokus på EU's energi- og klimapolitik på et debatmøde med flere spidskandidater til Europa-Parlamentsvalget.

Her stod det heldigvis klart, at overvægten af kandidaterne fortsat vil arbejde for en ambitiøs europæisk energi- og klimapolitik til gavn for klimaet og ikke mindst forsyningssikkerheden.