Reo: Dansk forskning til gavn for menneskeheden

Af Thomas Grønlund Nielsen
Formand for foreningen Ren Energi Oplysning, REO.

For et par uger siden behandlede Folketinget et beslutningsforslag om at genindføre dansk forskning i atomkraft. Forslaget blev stillet af Liberal Alliance og kan ses i forlængelse af en høring på Christiansborg i november om atomkraft baseret på thorium i stedet for på uran og plutonium.

Thorium kan give os en ny form for mere sikker atomkraft uden plutonium affald. I den forbindelse pointerede forskningsminister Ulla Tørnæs (V) dog, at hun ikke så nogen mening i at satse offentlige forskningsmidler på thorium-området ”når der ikke er noget potentiale for anvendelser i dansk sammenhæng”.

Hvorfor rumforskning?
Betyder det, at Danmark, ifølge forskningsministeren, kun skal forske i det som kan bruges i dansk sammenhæng? I så fald må man spørge, hvorfor dansk rumforskning modtager offentlige forskningsmidler. Hvad er potentialet for anvendelser i dansk sammenhæng her?

Vi bygger ikke rumraketter eller bedriver sektorforskning på en rumstation. Ej heller har vi, som for eksempel Kina, planer om at anlægge en base på Månen og udvinde råstoffer her. Hvorfor skal Ørsted satellitten give viden om Solsystemet videre til Verden, når det er kineserne, der kommer til at drage fordel heraf?

Man må også spørge, hvorfor Danmark så skal forske i afgrøder, som kun dyrkes i tropiske lande og sygdomme, som kun optræder der? Om Danmark i det hele taget skal bedrive grundforskning, medmindre den kommer specielt danske virksomheder til gode?

Betyder det, at Danmark, ifølge forskningsministeren, kun skal forske i det, som kan bruges i dansk sammenhæng? I så fald må man spørge, hvorfor dansk rumforskning modtager offentlige forskningsmidler.     

Thomas Grønlund Nielsen
Formand, foreningen Ren Energi Oplysning, REO.

Dansk forskning skal føre an
Dansk rumforskning fejrer triumfer såsom Ørsted satellitten, der nu har holdt i 17 år og leveret værdifuld viden om vores Solsystem til verdenssamfundet. Det hænger måske sammen med, at vi danskere er gode til at tænke ud af boksen og lave kreative ingeniørløsninger. På samme måde kunne dansk forskning og udvikling af thoriumreaktorer være med til at bringe denne miljøvenlige energiteknologi, med et mildest talt svimlende potentiale, fremad til gavn for hele verden, ikke mindst de fattige tropiske lande.

Ville det ikke være en selvskreven opgave for Niels Bohrs hjemland at bidrage på det felt, som han var pioner på? Niels Bohr var sit liv igennem den fremmeste fortaler og forkæmper for den fredelige udnyttelse af atomenergien til gavn for menneskeheden. Politikerne lyttede dengang til ham, og under den socialdemokratiske statsminister, Viggo Kampmann, skabtes Atomforsøgsstationen Risø.

Når danske politikere i dag siger nej til forskning i atomenergi, må man frygte for om Niels Bohr kan finde ro i sin grav.