Sverige fremrykker klimamål - men vejen dertil er uklar

KLIMA: De syv rigsdagspartier er blevet enige om, at Sverige skal være klimaneutral i 2045. 1. marts fremlægger Miljörådsberedningen sin betænkning med forslag til klimapolitiske rammer og emissionsmål. Derefter udestår, om partierne allerede inden sommer kan blive enige om vejen til klimamålet. 

Måske
var det Sveriges egen Paris-aftale, der blev indgået,
da politikerne fra Miljömålsberedningen blev enige om at stramme og
fremskynde klimamålet.
Måske var det Sveriges egen Paris-aftale, der blev indgået, da politikerne fra Miljömålsberedningen blev enige om at stramme og fremskynde klimamålet.Foto: Stephane Mahe / Scanpix

Hvert medlem har taget ansvar og gjort en indsats. Klimatopmødet i Paris hjalp. Det gav os alle et skub i ryggen.

Anders Wijkman
Miljömålsberedningens formand
Fakta
Opgaven fra den svenske regering til Miljörådsberedningen
  • Foreslå et defineret miljøkvalitetsmål for Sveriges mindskning af de nationale emissioner af drivhusgasser i 2050 med en omtrentlig emissionsbane og med mål i andre henseender, som udvalget finder passende.
  • Foreslå en proces for, hvordan regeringen skal rapportere emissionsudviklingen, resultaterne af de trufne handlinger og hvilke styremidler og foranstaltninger, der er planlagt, og hvordan samspillet med rigsdagen skal se ud.
  • Foreslå en organisation for gennemførelsen af de klimapolitiske rammer
  • Foreslå beregnings-, regnskabs- og opfølgningsmetoder.
  • Foreslå hvordan et uafhængigt ekspertorgan, fx et klimapolitisk udvalg, kan bidrage i klimaarbejdet
  • Foreslå ændringer eller nye omkostningseffektive og langsigtede styremidler og foranstaltninger, herunder en særlig analyse af, hvordan forskellige dele af samfundsplanlægningen, dvs. den fysiske planlægning, herunder planlægning af infrastruktur, kan hjælpe
  • Belyse hvordan svensk forskning og innovation kan bidrage til at løse udfordringerne på klimaområdet, mens Sverige som industri- og eksportnation kan styrkes, og hvordan den nuværende lovgivning og eksisterende styremidler kan forbedres
  • Analysere og komme med forslag til, hvordan staten kan bidrage til at fremme betingelserne for langsigtet udvikling, demonstration og introduktion af nye tekniske løsninger for lave emissioner
  • Foreslå hvordan den offentlige sektors rolle i klimaarbejdet kan koordineres og styrkes - også på kommunalt og regionalt niveau
  • Foreslå hvordan man kan forbedre opfølgningen af ​​udledning af drivhusgasser i forbindelse med import og eksport
  • Analysere og komme med forslag til hvordan emissionerne fra internationale transporter [luft- og skibsfart] bør behandles i forhold til målene med hensyn til internationale bestræbelser på at reducere emissionerne.
Dele vil indgå i betænkningen der afleveres den 1. marts. Resten rapporteres den 1. juni. Læs regeringens direktiv til Miljörådsberedningen i sin helhed, kommittédirektiv 2014:165

Af Johanna Alskog
Redaktør for det svenske Altinget Miljö & Energi

Fakta
"Stolt ’miljöpartist’ i dag"
Stina Bergström (MP), medlem i Miljömålsberedningen, på Twitter

"Er så sygt tilfreds! En sejr for både Centerpartiet, politikken i almindelighed og klimaet."
Rickard Nordin, medlem i Miljömålsberedningen (C), på Twitter

"Dette er en succes for Vänsterpartiet."
Jens Holm (V), medlem i Miljömålsberedningen, på sin blog

"Er jo historisk, at vi, syv partier, er blevet enige om langsigtede mål og rammerne med årlige rapporter, handlingsplan for hver valgperiode, et uafhængigt råd mm."
Johan Hultberg (M), medlem i Miljömålsberedningen

En form for Lille Paris-aftale ser ud til at være indgået for nyligt, da de syv rigsdagspartier i ’Miljömålsberedningen’ blev enige om, at Sveriges klimamål skal strammes op og fremskyndes fem år. Det betyder, at Sverige skal opnå nul nettoemissioner i 2045 i stedet for i 2050, som er målet i dag.

Selv om der ikke manglede stemmer, der opfordrede til endnu mere ambitiøse mål, så var der også masser af anerkendende tilråb fra forskellige sider. Der var også masser af tilfredse rigsdagspartier, som tog æren for større eller mindre dele af forliget.

Dokumentation

Tidslinje for Sveriges klimamål

1. marts 2016 – Miljörådsberedningen fremlægger betænkning med forslag til klimapolitiske rammer og emissionsmål

1. juni 2016 – Miljörådsberedningen fremlægger betænkning med forslag til foranstaltninger og styremidler

1. januar 2017 – Energikommissionen fremlægger sin endelige betænkning om fremtidens energi

Ca. 2018 – Rigsdagen beslutter om der skal fremsættes et lovforslag med klimamål og klimalovgivning

2030 – Bør være målet for nul-emission ifølge Naturskyddsföreningen

2040 – Bør være målet for nul-emission ifølge Centern og Vänsterpartiet

2045 – Det nye mål for, hvornår Sverige ikke længere bør bidrage til klimaemissioner, nul nettoemissioner ifølge Miljörådsberedningens aftale

2050 – Det nuværende mål for, hvornår Sverige skal have nået nul nettoemissioner af klimagasser


Altinget logoKlima
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget klima kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Klima

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024