Uændrede midler til klima- og energiforskning
Anne Burlund
JournalistpraktikantNu kender vi regeringens udspil til fordeling af globaliseringsmidlerne, men dermed er målet om 1 mia. til energiområdet jo langtfra sikret. De øvrige forligsparter - S og R i særdeleshed - skal jo støtte forslaget. Det er nu oppositionen skal vise ansvarlighed.
Lars Aagaard
Administrerende direktør i Dansk Energi
Regeringen har i sit forslag til udmøntning af globaliseringsmidlerne, der blev fremlagt mandag, afsat 1.139 millioner kroner til klima- og energiforskning. Dermed lægger regeringen op til, at midlerne fortsætter på et uændret niveau i 2011.
Midlerne bliver fokuseret på tre satsningsområder, herunder energi og miljø, fordi det ifølge regeringens udspil "er et område, der er kendetegnet ved et stort potentiale for global videnbaseret vækst, samt ved at dansk erhverv og forskning står stærkt."
I forslaget er der blandt andet afsat 363 millioner til Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Sammenlagt med allerede eksisterende midler, bliver der lagt op til, at EUDP tildeles 412 millioner kroner og bliver dermed den største modtager af energiforskningsmidler.