Vindrekord medfører på ny PSO-debat

VIND: Vindmøller leverede i første halvår af 2014 mere end 40 procent af vores elforbrug. Det betyder også en stigning i PSO-regningen, som er steget med 1,4 millarder kroner siden sidste år, viser ny opgørelse. DF langer ud efter PSO-ordningen, men Radikale mener, man med vækstaftalen har taget hånd om problemet.

Anholt
Havvindmøllepark kører nu for fuld kraft. Det har bidraget til den
øgede produktion af vindenergi.
Anholt Havvindmøllepark kører nu for fuld kraft. Det har bidraget til den øgede produktion af vindenergi.Foto: Dong Energy
Kasper Kaasgaard

Når elprisen falder, falder den også for forbrugerne. Men vi har valgt at sige, man skal betale for, at vi gør noget ved klimaforandringerne.

Andreas Steenberg (R)
Energiordfører

Godt 41 procent af den danske elproduktion kom i første halvår fra vindmøller. Samme periode sidste år lå tallet på 31 procent. Det viser en frisk halvårsrapport fra Energinet.dk.

Sammen med en lav elpris betød det en stigning i PSO-afgiften på 68 procent – eller 1,4 milliarder sammenlignet med første halvår 2013. Over halvdelen af beløbet er gået til støtte af vindmøller. Der er flere årsager til denne stigning, fortæller Lennart Dahlquist, økonom hos Energinet.dk.

Fakta
Øget produktion fra vindmøller

Strøm fra vindmøller stod for 41,2 procent af det danske elforbrug i første halvår af 2014. Det er en stigning på 10 procentpoint fra første halvår af 2013, hvor tallet var 31 procent.

I årets første seks måneder blæste det i gennemsnit ni procent mere end normalt. Samme periode sidste år oplevede man syv procent mindre blæst end normalt.

I januar lå vindniveauet 101 procent over gennemsnittet. I den måned tegnede vindmøller sig for 61,7 procent af den danske elproduktion.

Fra første halvår af 2013 til første halvår af 2014 er PSO-afgiften steget med 1448 millioner kroner. Heraf tegner vindmøller sig for 60 procent, eller 874 millioner. Det øvrige beløb er fordelt på andre produktionsformer. Eksempelvis står decentrale anlæg (fjernvarme) for 428 millioner.

Den gennemsnitlige elpris for første halvår 2014 var 22,5 øre/kWh. I første halvår af 2013 var den 30,3 øre/kWh.

Kilde: Energinet.dk

”Stigningen skyldes primært, at Anholt Vindmøllepark er fuldt installeret, og at vi generelt har fået flere landvindmøller. Så har der også været mere vind, end der var i første halvår 2013. Endelig har markedsprisen på el ligget lavere i første halvår, end den gjorde sidste år,” siger han.

Altinget logoKlima
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget klima kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Klima

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024