Antorini vil rydde op i normerings-rod

NORMERINGER: Der er alt for stor forskel på, hvordan kommunerne opgør normeringerne i landets dagtilbud. Det mener børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), som nu vil strømline kommunernes normerings-metoder.
Per Bang Thomsen

I dag stemmer normeringerne ikke overens med pædagogernes og børnenes virkelighed, og derfor er det på tide, at man kigger på måden, man opgører normeringerne på.

Rosa Lund
Daginstitutionsordfører for Enhedslisten

Der er reelt ingen, der ved, hvor meget tid hvert enkelt barn tilbringer med pædagogerne ude i landets dagplejer og daginstitutioner.

Kommunerne har nemlig vidt forskellige måder at opgøre normeringerne på, og det bør der laves om på, mener børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S). Hun vil nu skabe en fælles forståelse for, hvordan man fremover skal opgøre normeringerne i landets kommuner.

"Der er ikke, efter ministeriets vidende, udarbejdet en vurdering af anvendeligheden af metoder til opgørelse af normeringer i danske dagtilbud. Derfor har jeg igangsat et udredningsarbejde med det formål at få en fælles forståelse for, hvordan normeringer opgøres," skriver ministeren i et svar til Enhedslistens daginstitutionsordfører, Rosa Lund.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024