Første status på parallelsamfund: Sådan er det gået
STATUS: Regeringen løftede mandag sløret for den første årlige redegørelse for, hvordan det går med en række indikatorer i de såkaldte parallelsamfund. Få et overblik over udviklingen siden 2010 her.
Andreas Arp
Journalist og redaktørI sin nytårstale sidste år gjorde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) det klart, at det er regeringens mål, at Danmark skal være ghettofrit i 2030.
Siden har regeringen omsat flere initiativer til aftaler og lovgivning, der har til opgave at komme parallelsamfund til livs.
Til et topmøde om parallelsamfund på Marienborg mandag præsenterede økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) så den første årlige redegørelse, der skal hjælpe regeringen med at gøre status over indsatsen:
Otte indikatorer til at afgrænse parallelsamfund
De personer, som tilhører familier, der er i risiko for at leve i parallelsamfund, identificeres på baggrund af otte indikatorer, som er konstrueret ved at koble en række registerdata.
Alle personer, som tilhører en familie, der opfylder flere indikatorer, anses for at være i risikogruppen for at leve i parallelsamfund. Det er alene personer, som tilhører familier, hvor alle familiemedlemmer er indvandrere eller efterkommere med ikkevestlig oprindelse, der kan indgå i risikogruppen.
De otte indikatorer er defineret som følger:
- Bor i alment boligområde, hvor mindst 25 procent af beboerne har ikkevestlig oprindelse.
- Børn (1-4 år), der ikke er i dagtilbud (vuggestue, dagpleje, børnehave eller aldersintegreret institution).
- Børn (0-6 år) i daginstitution, hvor mindst 25 procent har ikkevestlig baggrund.
- Børn og unge i grundskoler, hvor mindst 25 procent har ikkevestlig baggrund.
- Børn (12-14 år) sigtet efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer samt våbenloven i løbet af et år.
- Unge (15-29 år) dømt efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer samt våbenloven i løbet af et år.
- Unge (15-29 år), der i en periode på seks måneder fra 1. juli til 31. december hverken er under uddannelse eller har erhvervsindkomst.
- Unge og voksne (22-59 år), som i mindst fire ud af de seneste fem år er offentligt forsørgede, ikke er under uddannelse eller ikke har nogen erhvervsindkomst. Skal have opholdt sig i Danmark i alle fem år.