Allerøds borgmester bliver en del af KL's bestyrelse
Bestyrelsen i Kommunernes Landsforening får tilgang af Karsten Längerich, der er Venstres borgmester i Allerød Kommune.
![Allerøds borgmester, Karsten Längerich, er nyt medlem af bestyrelsen i KL. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/268407/108618.jpg)
![Sebastian Vidkjær Stone](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5495-sebastian-vidkjaer-stone-2-48.jpg)
Sebastian Vidkjær Stone
ResearcherI Allerød skal Karsten Längerich (V) frem over balancere mellem borgmestertjansen i kommunen og en bestyrelsespost i Kommunernes Landsforening (KL).
Han overtager nemlig pladsen i KL fra den tidligere borgmester i Rudersdal Kommune Jens Ive (V).
Det oplyser Allerød Kommune i en pressemeddelelse.
I den sætter Venstre-borgmesteren fokus på at bringe hovedstadsområdet tydeligere frem på agendaen:
"Hovedstaden er et lokomotiv for vækst i Danmark, og udfordringerne er også anderledes her end i andre dele af landet. Vi har et godt tværpolitisk samarbejde i Hovedstaden, og det vil jeg gøre, hvad jeg for at bære med ind i KL's bestyrelse og arbejde for borgerne i vores region," siger han.
Usikkerhed om fremtidens økonomi
At indtræde i KL's bestyrelse netop nu, i en tid hvor kommunernes økonomi er under pres, er et element, der fylder meget i bevidstheden hos Karsten Längerich:
"Hvis kommunerne ikke bliver reguleret for inflation og får dækket de stigende udgifter på det sociale område, demografi og klima, vil det føre til forringelser i den service, vi tilbyder vores borgere i landets kommuner," siger han om udsigterne for kommunernes økonomiske fremtid.
Karsten Längerich bliver en del af KL's 17 mand store bestyrelse. Her sidder Venstres Martin Damm, borgmester i Kalundborg, for bordenden, hvor han flankeres af næstformand og borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S)
Karsten Längerich har været borgmester i Allerød siden 2018.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/13067/karsten-langerich.jpg)
Karsten Längerich
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/3731/martin-damm.jpg)
Martin Damm
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/5264/jacob-bundsgaard.jpeg)