Anbefalinger til ny psykiatriplan klar: Der er behov for et helt nyt tilbud til børn, der mistrives

Politikerne bør indføre et nyt og ensartet tilbud i alle kommuner, hvor forældre til børn, der mistrives, kan søge hjælp. Sådan lyder en af hovedanbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen til de kommende forhandlinger om en 10-årsplan for psykiatrien.

Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen har udarbejdet en 200 sider lang rapport med 37 anbefalinger til, hvordan Folketingets partier kan forbedre psykiatrien. Et ensartet tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel bør have høj politisk prioritet, ifølge vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst. 
Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen har udarbejdet en 200 sider lang rapport med 37 anbefalinger til, hvordan Folketingets partier kan forbedre psykiatrien. Et ensartet tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel bør have høj politisk prioritet, ifølge vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Forældre til børn med tegn på psykisk mistrivsel løber panden mod muren, når de skal finde hjælp til deres barn.

De henvender sig på skolen, som forsøger at hjælpe. Men måske sker der ikke noget. Og måske er der et tilbud hos kommunen - men her kan der være lang ventetid, inden de kommer til.

“Forældrene er desperate for at hjælpe deres børn, og det har store konsekvenser at have et barn, der ikke går i skole,” siger Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, om de nuværende udfordringer som forældre til børn, der mistrives, oplever.

Derfor skal der etableres et helt nyt og ensartet tilbud i alle 98 kommuner, som de fremover kan henvende sig til og få hjælp fra langt hurtigere, end det er tilfældet nu.

Sådan lyder den klare anbefaling fra Sundhedsstyrelsen i det faglige oplæg til forhandlingerne om en ny 10-årsplan for psykiatrien, der offentliggøres torsdag. 

Anbefalingerne er bestilt af Sundhedsministeriet og udgør det faglige grundlag for de politiske forhandlinger om den 10-årsplan for psykiatrien, som partierne bag forståelsespapiret er enige om skal på plads i denne regeringsperiode. 

“Vi ser et stigende antal børn og unge med mental mistrivsel og tidlige tegn på psykiske lidelser. Dem findes der ikke et lettilgængeligt og ensartet tilbud til i dag. Det betyder, at der går alt for lang tid, inden børnene og deres familier får hjælp,” siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst.

Vi ser et stigende antal børn og unge med mental mistrivsel og tidlige tegn på psykiske lidelser. Dem findes der ikke et lettilgængeligt og ensartet tilbud til i dag.

Helene Bilsted Probst
Vicedirektør, Sundhedsstyrelsen

Mangelfuldt system

Udfordringerne i det nuværende system er ifølge Sundhedsstyrelsen blandt andet, at mulighederne for at få hjælp er mangelfulde, og det betyder, at både børnene og deres familier lades i stikken. 

"Det er ikke klart, hvor hjælpen kan fås, og der er ikke ensartede tilbud på tværs af landet,” lyder kritikken fra Sundhedsstyrelsen blandt andet i oplægget til politikerne.

Derfor skal det nye tilbud fjerne al tænkelig tvivl om, hvor man skal henvende sig, hvis man som forælder selv eller skolelærer spotter et barn, der mistrives.  

Fremover skal man henvende sig til den samme type tilbud uanset, om man har bopæl i Helsingør eller Hjørring. 

Her skal det være muligt at få hjælp og lettere behandling, hvis man har et barn, der viser tegn på psykisk mistrivsel, angst eller nedtrykthed.

“Der bør være et sted, man kan henvende sig med én indgang til et rettidigt tilbud. Der skal ikke gå flere måneder, inden man kan blive set, når man oplever alvorlige symptomer hos ens barn.”

FAKTA

Sådan skriver Sundhedsstyrelsen om det nye kommunale tilbud:

"Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel af ensartet høj kvalitet.

Dette kan sikres gennem etablering af et kommunalt tilbud med én indgang baseret på nationale faglige rammer. Tilbuddet skal indeholde mulighed for udredning og lettere behandlingstilbud. Samtidig skal tilbuddet understøtte det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde mellem kommuner, almen praksis og børne- og ungdomspsykiatrien om børn og unge med mistrivsel og psykiske symptomer, herunder ift. tidlig opsporing og udredning af særligt børn og unge med udviklingsforstyrrelser og børn og unge i risikogrupper."


Kilde: Fagligt oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien, Sundhedsstyrelsen

Børnene skal have højeste prioritet

Anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen er en af i alt 37 faglige anbefalinger, som politikerne skal tage stilling til i de kommende forhandlinger om en 10-årsplan for psykiatrien.

Ambitionen med psykiatriplanen er blandt andet at mindske antallet af genindlæggelser i psykiatrien, udvidet antallet af sengepladser og nedbringe ventetiden. I forståelsespapiret har partierne også aftalt, at planen skal prioritere forebyggende indsatser.

Anbefalingerne til, hvad politikerne bør indføre, er fordelt på fem kategorier og involverer blandt andet afstigmatisering af psykiske lidelser, bedre forskning, forbedrede indsatser til personer med svære psykiske lidelser og så altså et nyt kommunalt tilbud til børn, der viser tegn på mistrivsel.

Under hver enkelt kategori findes de enkelte forslag til forbedringer af psykiatrien, som bliver til 37 anbefalinger i alt, når man lægger dem sammen.

Selve anbefalingerne er ikke rangeret efter vigtighed, og Helene Probst advarer politikerne mod en selektiv udvælgelse af anbefalingerne. Men på spørgsmålet om, hvor de bør sætte ind først, er svaret klart:

“Der er to målgrupper, hvor det er fuldstændig afgørende, at man sætter ind. Den ene målgruppe er børn og unge, og den anden er dem med de sværeste psykiske lidelser. Det er dem, der er brug for at gøre noget for nu og implementere anbefalingerne med det samme,” siger hun.

Der er to målgrupper, hvor det er fuldstændig afgørende, at man sætter ind. Den ene målgruppe er børn og unge, og den anden er dem med de sværeste psykiske lidelser. Det er dem, der er brug for at gøre noget for nu.

Helene Bilsted Probst
Vicedirektør, Sundhedsstyrelsen

Skal sikre hurtig behandling

Fra 2009 til 2020 er antallet børn i berøring med børne- og ungdomspsykiatrien steget fra 26.091 personer til 39.914.

Og manglen på et lettilgængeligt tilbud i kommunerne og potentialet for at frigøre ressourcer i psykiatrien hænger ifølge Helene Probst “nøje sammen.”

“Ved at lave en tidlig indsats kan vi sørge for, at nogle af de børn, der har en psykisk lidelse, får en hurtigere behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. Men det er ikke et sikkert, at det vil resultere i færre patienter i børne- og ungdomspsykiatrien,” siger hun.

Men det betyder ifølge vicedirektøren ikke, at anbefalingen er lavet for at tage presset fra psykiatrien, forklarer Helene Probst. 

Anbefalingen står i sin egen ret, understreger hun flere gange.

“Det har alvorlige konsekvenser for børn at mistrives. Det kan godt være, det ikke er en psykisk lidelse, de har. Men hvis man har alvorlig mental mistrivsel og ikke går i skole, har det alvorlige konsekvenser for ens uddannelse, det sociale liv og mulighederne for at klare sig fremover. “ 

Læs også

Testforsøg inden udrulning

Sundhedsstyrelsen har ikke taget stilling til, hvilke fagpersoner forældrene skal møde i det nye tilbud, hvis det implementeres, og om det kræver forudgående visitation at kunne møde op i tilbuddet.

Det vil de først tage stilling, hvis politikerne ønsker at følge anbefalingen. 

Der er heller ikke lavet beregninger på den potentielle efterspørgsel samt hvad det vil koste at indføre det nye tilbud. 

“Vi har ikke lavet nogen sundhedsøkonomiske beregninger på det. Det har ikke været en del af opgaven. Vi har lavet en faglig vurdering af, hvor man bør starte,” siger Helene Probst og fortsætter:

“Men når der lige nu ikke er et tilbud, så er det klart, at det kommer til at koste nogle penge.”

Forud for forhandlingerne om 10-årsplanen har KL budt ind på, at udvidelsen af ordningen med gratis psykologhjælp til unge mellem 6 og 18 år bør ligge hos kommunerne. Eksempelvis i regi af PPR eller i kommunernes familiehuse.* Men Sundhedsstyrelsen har ikke taget stilling til, hvor det fra et fagligt synspunkt giver bedst mening at organisere det nye tilbud.

“Hvis anbefalingen bliver en del af en handlingsplan, er det noget af det første, man skal sikre tydelig afklaring af,” siger Helene Probst.

Dog er det en del af forslaget, at det nye, ensartede tilbud i kommunerne først skal prøves af i et par kommuner. Derefter skal tilbuddet evalueres og eventuelt justeres, inden det over en årrække udbredes til hele landet.

“Det kan være en god idé at udrulle det i nogle kommuner for at sikre sig, at man har ramt rigtigt. Ambitionen er, at det skal være et tilbud, der er forankret i alle kommuner,” afrunder Helene Probst.

* Rettet fredag d. 14. januar kl. 10.18: Tidligere fremgik en formulering, hvor der stod, at KL ønsker at placere den gratis psykologhjælp i PPR. Det er ikke helt korrekt. KL ønsker at den gratis psykologhjælp skal placeres i kommunerne, men at kommunerne selv skal beslutte hvor den skal organiseres. Og det kan for eksempel være i regi af de kommunale PPR-enheder eller familiehuse. Det er derfor præciseret.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helene Bilsted Probst

Lægefaglig direktør i Danske Regioner, fhv. lægefaglig koncerndirektør i Region Midtjylland, fhv. vicedirektør, Sundhedsstyrelsen
MPH (CBS. 2016), speciallæge i samfundsmedicin (Københavns Uni. 2013), cand.med. (Københavns Uni. 2001)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024