Anne Marie Geisler forlader Borgerrepræsentationen
Mia Nyegaard (R) overtager Anne Marie Geisler Andersens (R) plads i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation, hvor Mia Nyegaard sidde i Socialudvalget.
Sara Ridder
RedaktionsassistentAnne Marie Geisler Andersen træder pr. 1. august ud af den radikale gruppe på Københavns Rådhus og afløses af Mia Nyegaard.
Årsagen er, at Anne Marie Geisler Andersen flytter til Esbjerg og dermed ikke længere kan sidde i Borgerrepræsentationen, hvor kun borgere bosiddende i Københavns Kommune kan være medlemmer. Hun stillede desuden op til folketingsvalget og er 1. suppleant for Radikale Venstre.
Afløseren Mia Nyegaard blev ved kommunalvalget i 2013 valgt som 1. suppleant på den radikale liste. Hun har tidligere siddet i længere perioder som suppleant. Hun overtager Anne Maries plads i Socialudvalget og bliver Radikale Venstres socialordfører.