Borgmester: Folketinget mangler et grundkursus i kommunal økonomi

Efter sommerferien fik kommunens sine indtægts-tal fra centraladministrationen, og pludselig stod vi til at miste 300 millioner kroner i årene 2025 til 2027. Det er rigtig mange millioner kroner, som ellers skulle finansiere den lokale velfærd.

Årsagen til vores tab kommer udefra og skyldes i høj grad grundskyldsskandalen og et udligningssystem, der er kørt i grøften.

Kommunerne bøder for brudte løfter

Du har sikkert hørt om Gitte Ravn fra Fyn. Hvis ikke, så er Gitte en boligejer, som i den grad møder et kafkask system, som er ved at sende hende fra hus og hjem.

Gitte er selv helt uforskyldt – hendes eneste brøde er, at hun har købt et spritnyt hus, og nu mener Skat, at hun skal betale grundskyld for både sin egen ejendom og 13 ejendomme hun ikke ejer.

Årsagen er, at Vurderingstyrelsen og dermed Skat beregner grundskyld ud fra, hvordan verden så ud i 2022, og der var der kun en matrikel, hvor der nu er udstykket 14. Og Gitte Ravn er så uheldig, at hun bor på den ene matrikel, som Vurderingstyrelsen regner ud fra.

Vi er nogle kommuner, der mister penge, så det basker.

Benedikte Kiær
Borgmester, Helsingør

Derfor bliver hun nu truet med gældsinddrivelse for sine 13 naboers skat. Totalt absurd.

Desværre er der mange flere absurde eksempler. Og her kommer jeg tilbage til det med kommunernes økonomi.

Da regeringen og partier i Folketinget i 2017 indgik aftalen om det nye boligbeskatningssystem, skrev de ind i aftalen, at kommunerne hverken skulle tjene eller miste penge på det nye system. Kommunerne ville stadig få det samme provenu fra grundskyld trods et nyt system.

Men det løfte har politikerne ikke holdt.

Tværtimod er vi nogle kommuner, der mister penge, så det basker. Simpelthen fordi Folketinget har vedtaget en forkert grundskyldspromille, sammenholdt med hvad vurderingerne så ender på.

Alt det betyder, at mange boligejere i Helsingør Kommune har fået en ufinansieret skattelettelse, som nu skal betales.

Et ansvarligt flertal i byrådet sørger nu for at få betalt regningen, men det gør ondt. For regningen er så stor, at vi må betale den ved at sætte indkomstskatten op, annullere anlægsprojekter og skære varigt mere end 100 millioner kroner af vores drift.

Folketinget forstår ikke kommunal økonomi

Regeringen har egentlig erkendt den store bommert og har givet en delvis kompensation for brøleren. Men den er kun delvis, og vi mangler en varig løsning, så regeringen kan leve op til løftet i boligbeskatnings-aftalen, og vi kan få et udligningssystem, der virker.

Jeg savner reel indsigt om kommunaløkonomi og aftalesystemet blandt vores landspolitikere.

Benedikte Kiær
Borgmester, Helsingør

Og så må jeg sige, at det kunne være godt, hvis alle i Folketinget fik et grundkursus i kommunal økonomi.

Det er tåkrummende, at Liberal Alliances partileder på LinkedIn påstår, at kommunerne har fået 2,5 milliarder kroner oven i de penge, som fulgte med økonomiaftalen i foråret.

Det udstiller et katastrofalt manglende kendskab til serviceramme, finansiering og viden om, at grundskyldscirkusset er ved at save benene væk under nogle kommuner.

De "nye" penge er jo delvis en kompensation for det sidste. Og resten af pengene skulle dække de penge, som staten efter økonomiaftalen i foråret har trukket ud af kommunerne.

Jeg savner reel indsigt om kommunaløkonomi og aftalesystemet blandt vores landspolitikere.

Det er i kommunerne den nære velfærd udfoldes i hverdagen, så giv dog kommunerne ordentlige arbejdsvilkår, så vi kan foretage ordentlig langsigtet planlægning.

Så vi kan løse de opgaver vi står med til glæde for borgerne.

Debatindlægget er en redigeret udgave af et Facebook-opslag.