Borgmester i Dragør: Nogle mener, at kommunerne er for små. Det er jeg helt uenig i

Regeringen barsler med en ny sundhedsreform på baggrund af, hvad den kalder en utidssvarende organisering af sundhedsvæsnet. Der er lagt op til grundlæggende strukturelle forandringer som en forudsætning for fremtidens sundhedsvæsen.

Diskussionen er da også godt i gang mellem KL og Danske Regioner om, hvor sundhedsområdet bedst varetages. I regionerne? I kommunerne? Ikke kun set i lyset af det specialiserede socialområde, hvor kommunerne er presset af stigende udgifter, men også mere generelt set i lyset af nutidens og fremtidens velfærdsopgaver.

Nogle mener, at kommunerne er for små. Det er jeg helt uenig i. Med afsæt i to velfærdsområder (henholdsvis social- og sundhedsområdet) er min pointe, at det ikke er kommunestørrelsen, der afgør kvaliteten i opgaveløsningen, eller om økonomistyringen er i orden.

Samarbejde om socialområdet

Kimen til udfordringerne med det stigende udgiftspres på socialområdet blev lagt ved strukturreformen tilbage i 2007. Her blev en lang række specialiserede indsatser på socialområdet flyttet til kommunerne – uden at kommunerne havde den fornødne specialviden.

Der kommer ganske enkelt ikke flere sosu-uddannede medarbejdere af at lægge kommuner sammen.

Kenneth Gøtterup (K)
Borgmester, Dragør

Området blev så at sige afspecialiseret. Sideløbende har vi set ind i en udvikling, hvor flere og flere mistrives. En rigtig uheldig kombination, hvor resultatet er stærkt presset kommuneøkonomi.

Løsningen handler dog ikke om kommunestørrelse. Nej, der er omvendt brug for lov- eller styringskrav, som giver kommunerne incitament til at samarbejde bedre om opgaverne og tilbud til borgerne.

Her ser jeg for mig, at kommunerne forpligtes til at gå sammen i tværkommunale selskaber, der kan drive de sociale indsatser. Gerne geografisk opdelt med kommunerne i de nuværende regioner.

Samdrift kan sikre den nødvendige faglighed på niveau med de tidligere amter – før 2007. Det vil også bidrage til en bedre ressourceudnyttelse.

Mangel på arbejdskraft

Det andet velfærdsområde – sundhedsområdet – handler blandt om den ældre borger, der – som patient – typisk indlægges kortvarigt og udskrives med undertiden meget komplekse og plejekrævende behov.

På den ene side lever vi i dag lykkeligvis længere, og vi bliver derfor også flere ældre. På den anden side står samfundet med en massiv mangel på arbejdskraft på netop ældre- og plejeområdet. Tal viser, at vi i 2030 vil mangle svimlende 17.000 sosu-assistenter og -hjælpere.

Men heller ikke den udfordring afhænger af kommunestørrelse. Der kommer ganske enkelt ikke flere sosu-uddannede medarbejdere af at lægge kommuner sammen. Regeringen skal derimod se på, hvordan sundhedsopgaverne løses bedst. Det er der flere modeller for, hvilket regeringens nedsatte strukturkommission også er sat til at vurdere.

Her finder jeg en vurdering af, om patienterne i dag udskrives for hurtigt, helt afgørende. Bør grænsen for, hvornår en patient er færdigbehandlet, rykkes?

En ældre patient kunne eksempelvis følges af en geriater fra hospitalet i dage eller uger efter at være udskrevet, udover de tre døgn der allerede er gældende. På den måde vil hospitalet og hjemmeplejen være sammen om den påkrævede behandling og pleje – og om at undgå genindlæggelse.

Et andet tiltag kunne være at have faste læger på plejehjemmene (offentlige som private), så der i hverdagen er en tæt lægefaglig opfølgning i tæt samarbejde med plejepersonalet. Endelig for det tredje skal vi i højere grad turde tilknytte udenlandsk arbejdskraft i vores plejesektor. Gerne med tilbud om uddannelse, arbejde og bolig.  

I Dragør lykkes det os for eksempel at tilknytte medarbejdere hinsidan Øresund. Men det kan også løses ved tværkommunalt samarbejde med fælles organisering af tiltag som uddannelse og integration af udenlandsk arbejdskraft.

Sammenlægning er ikke løsningen

Dragør er en lille kommune, og forsknings- og analysecentret Vive har i en undersøgelse fra april 2024 peget på, at små kommuner i almindelighed og ø-kommuner i særdeleshed er økonomisk udfordrede, blandt andet fordi der er nogle grundlæggende udgifter ved at drive en kommune.