Roadpricing, stormflodssikring og mere metro: Borgmester vil have København skrevet ind i nyt regeringsgrundlag

Det problem skal vi have løst. Men lige nu står vi i den ulykkelige situation, at kommunerne og statens trafikplaner direkte modarbejder hinanden.

I Københavns Kommune vil vi gerne reducere bilerne på vejene og flytte endnu flere mennesker over i den kollektive trafik og op på cyklen. Staten skubber derimod i den modsatte retning ved at udbygge motorveje omkring byen, hvilket vil gøre det lettere at tage bilen ind til byen – i stedet for at hjælpe København med at reducere biltrafikken.

Det kan vi gøre bedre. Der er behov for en samlet plan for trafikudviklingen i hele hovedstaden, der går på tværs af kommunegrænser og transportmidler. Og lad os også se på en bedre regulering af et boligmarked på himmelflugt, der risikerer at skabe dybe kløfter mellem generationer og mellem land og by.

2. Roadpricing er vejen frem

Vi er nødt til at gentænke priserne på kollektiv trafik og afgifterne på bilismen. For ligesom med alt andet vi vil have mindre, bør vi gøre det dyrere, og det vi vil have mere af billigere.

Sagt med andre ord skal det selvfølgelig være billigere at tage kollektiv trafik og dyrere at køre i sin bil. Derfor bør vi indføre roadpricing, så bilisterne som minimum er med til at betale for den slitage, de påfører vejene.

Roadpricing er fremtidens trafiksystem i København. Vi har teknologien. Nu er det på tide, at det kommer på lovprogrammet

Mia Nyegaard (R)
Kultur- og fritidsborgmester

Roadpricing giver os samtidig mulighed for at forebygge trængslen på vejene bedre end i dag, fordi man kan variere priserne på bestemte veje på bestemte tidspunkter. Man kan gøre det dyrt at køre i myldretiden, når der er et kollektivt alternativt, men billigt at køre ude i landet, eller hvis man er erhvervsdrivende.

Københavns Kommune undersøgte i 2020, hvordan et roadpricingsystem vil påvirke trafikken i hovedstaden. Konklusionen var opløftende: Det kan fjerne en tredjedel af trafikken i myldretiden og tilføre 35 milliarder kroner årligt til statskassen. Det er et win-win. 

Nogle af de penge kan bruges til at reducere registreringsafgiften. Andre kan bruges på at styrke den kollektive transport og grave veje som Bispeengbuen og Øresundsmotorvejen under jorden, så vi får plads til bedre byrum.

Roadpricing er fremtidens trafiksystem i København. Vi har teknologien. Nu er det på tide, at det kommer på lovprogrammet. 

3. Langsigtet udbygning af metroen

Åbningen af Cityringen var et enormt løft af den kollektive trafik, og metroen er i dag så populær, at der er for mange passagerer på mange strækninger.

Os der har været med i mange år ved, at metro er dyrt at bygge, men også en kæmpe gevinst for byens udvikling. Derfor er det vigtigt, at vi fra start udarbejder en langsigtet plan for udbygning af metroen, så flere bydele, arbejdspladser og eventuelt andre kommuner og hospitaler bliver koblet på fra start.

Lige nu drøfter vi, hvordan forbindelsen til Refshaleøen og Lynetteholmen skal se ud, og vi skal tage stilling til alt fra linjeføringer, stationsplaceringer og fremtidige afgreninger. Når vi alligevel skal i gang med at bore en metro, bør vi planlægge at koble nye stationer ved Rigshospitalet og Indre Nørrebro på også.

Rigshospitalet er en af hovedstadens største arbejdspladser med tusindvis af besøgende hver eneste dag, og Indre Nørrebro er et af Danmarks tættest befolkede områder. Lad os tænke det ind fra start, for det bliver nødvendigt på sigt, og det er billigere at bygge stationerne, når vi alligevel er i gang med at bore. 

4. Samlet stormflodsplan for hovedstaden

Havvandet stiger. Klimaforandringer betyder, at vi i fremtiden vil opleve både højere vandstande og flere og mere voldsomme stormfloder.

Boliger, arbejdspladser, metro og infrastruktur risikerer at komme under vand, når stormen rammer. Derfor er det afgørende, at vi kommer i mål med at beskytte hele hovedstaden mod stormflod.

Vi har brug for, at staten kommer op i gear og forbereder lovgivning og finansieringsmodeller, der gør det muligt at få en sammenhængende kystsikring i god tid

Mia Nyegaard (R)
Kultur- og fritidsborgmester

Vand respekterer ikke kommunegrænser, og der er brug for en samlet plan for sikringen af hele hovedstaden – fra syd såvel som fra nord. Det er afgørende, at vi kommer i gang nu, for ellers kommer vi sent.

Vi skal have diskuteret, hvordan vi skaber en levende kyst, hvor sikring tænkes sammen med natur og rekreative områder, så arealerne også har en værdi, når der ikke er stormflod. Ligesom en langsigtet metroplan har vi brug for en langsigtet stormflodsplan. Det kræver samarbejde på tværs af alle kommunerne i hovedstadsområdet, så digerne ikke stopper ved kommunegrænsen.

København har længe skubbet på for en samlet stormflodsplan, og vi har afsat penge til det i vores budget. Men det virker til, at arbejdet er strandet på et skrivebord.

Derfor har vi brug for, at staten kommer op i gear og forbereder lovgivning og finansieringsmodeller, der gør det muligt at få en sammenhængende kystsikring i god tid. Husk på, at Slotsholmen er et af de første områder i København, der bliver oversvømmet.

5. Velfærd og rekruttering

Er der noget den her valgkamp har vist os, så er det, at hele landet er udfordret af et presset sundhedsvæsen og væsentlige velfærdsudfordringer. Manglen på arbejdskraft inden for velfærdsfagene er et stort problem både i landets tyndtbefolkede områder og i København.

I København står vi med en akut mangel på faguddannet personale. Vi mangler sygeplejersker, sosu-assistenter og pædagoger til at tage sig af vores syge, sårbare, ældre og børn. Og den udfordring bliver kun større i takt med, at vi bliver flere.

Vi er nødt til at hjælpe hinanden på tværs af kommuner og regioner, uden at vi kannibaliserer på hinandens velfærdsmedarbejdere. Uanset hvor i landet du bor, skal der være personale til at tage sig af børn som ældre.

Staten er nødt til at hjælpe med velfærdsreformer, som tager fat på udfordringerne. Det gøres ikke bedst ved at udflytte uddannelser og arbejdspladser væk fra der, hvor befolkningstilvæksten er størst.

Ny regering skal stille sig i spidsen

København er som hovedstad med til at skabe forandring og udvikling for hele landet. Vi går gerne forrest og tager det første skridt for at udvikle vores fælles hovedstad i en mere grøn, social og bæredygtig retning.

Men København er ligesom alle andre steder i landet en by, hvor mennesker bor, lever og arbejder, og vi står med lige så mange udfordringer som andre steder i landet.

En bæredygtig hovedstadsstrategi skal sætte retningen for at løse de strukturelle udfordringer, vi står over for i de kommende år. For de problemer, jeg skitserer, kræver handling og samarbejde. Det håber jeg, at en ny regering vil sætte sig i spidsen for.