DKR: Forebyggelse af kriminalitet skal på dagsordenen

Af Linda Nielsen
Formand for Det Kriminalpræventive Råd

Forebyggelse af kriminalitet optager næppe dagsordenen i de aktuelle økonomiforhandlinger mellem regeringen og kommunerne. 

Hvis vi skal trænge gennem lydmuren, skal vi med kriminaliteten fremvise regningen, hvordan den fordeles og ikke mindst, hvad vi kan spare ved fornuftige investeringer.

Der er mange millioner på spil 
Som formand for Det Kriminalpræventive Råd har jeg talt med rigtig mange mennesker om, hvordan vi forebygger kriminalitet. Men da vi sammen med TrygFonden lavede en cost-benefit-analyse af tre kriminalitetsforebyggende indsatser, fik vi helt nye aktører i tale.

Undersøgelsen talte lige ind i hjertekulen af den økonomiske dagsorden og budgetlægningerne på både nationalt og lokalt plan.

Den viste nemlig, at indsatserne over en femårig periode giver et samlet økonomisk potentiale på landsplan på mellem 33 og 198 millioner kroner.

Mens det ofte er kommunerne, der bærer udgifterne til de forebyggende indsatser, henter staten typisk de største gevinster.

Linda Nielsen
Formand for det Kriminalpræventive Råd

Her skal kagen skæres
For mig er det i stigende grad blevet tydeligt, at vi skal have emnet på bordet, når finansministeren forhandler finanslov, og når kommunalbestyrelsen på deres budgetseminarer lægger næste års budgetter.

Hvis vi for alvor skal rykke noget.

Det er her, kagen skæres, og her, man skal holde sig til, hvis pengene reelt skal investeres i forebyggelse. 

Vi ved, at de direkte omkostninger ved kriminalitet i Danmark i 2005 udgjorde 9,7 milliarder kroner. Beløbet dækker over udgifter til politi, retsvæsen, kriminalforsorg, forsikring og tabt arbejdsfortjeneste for fængslede.

En svensk undersøgelse estimerer, at et medlem af en kriminel bande koster det svenske samfund 1,3 millioner danske kroner årligt eller 20 millioner danske kroner samlet set, hvis personen er medlem af banden i 15 år.

Og så er der de indirekte omkostninger.

Skæv fordeling mellem forebyggelse og gevinst
Samtidig ved vi, at der typisk er en skæv fordeling i, hvem der døjer med udgifterne ved at forebygge, og hvem der høster gevinsterne.

For mens det ofte er kommunerne, der bærer udgifterne til de forebyggende indsatser, henter staten typisk de største gevinster.

Det gælder for eksempel færre udgifter til politi, fængsel og domstole, hvor kommunernes gevinster typisk består af øgede skatteindtægter og færre udgifter til overførselsindkomster og anbringelser.

Regionerne opnår gevinster ved færre lægebesøg og hospitalsindlæggelser.

Det kræver analyser
Jeg er ikke i tvivl om, at de økonomiske incitamenter betyder noget for, hvilke indsatser man vælger at satse på rundt omkring i landet, og hvordan de bliver organiseret.

Derfor bliver de økonomiske incitamentsstrukturer selvfølgelig nødt til at pege samme vej.

Og netop derfor er der behov for en analyse af, hvad kriminalitet og forebyggelse koster, og en udredning, der afdækker incitamentsstrukturer på kryds og tværs.

Jeg er godt klar over, at det er en vanskelig øvelse.

Men netop nu som led i de økonomiske forhandlinger er det oplagt at nedsætte en arbejdsgruppe, eller hvad I nu vil kalde det, så vi kan få det afdækket.

Lad forhandlingerne bliver startskuddet, der får os sikkert i mål.

Måske til næste år?

Vi i Det Kriminalpræventive Råd står meget gerne til rådighed, hvis vi på nogen måde kan hjælpe.