Eksperter: For lidt udbetalt er også en fejl
Kim Rosenkilde
RedaktørHvis man støder på sager, hvor en borger har ret til noget mere, end der fejlagtigt er udbetalt, er der slet ingen tvivl om, at man er forpligtiget til at udbetale det, der er udbetalt for lidt.
John Klausen
Lektor i socialret ved Aalborg Universitet
Deloitte anslår, at der kan spares samlet 1,5 milliarder kroner på mere systematisk kontrol baseret på samkøring af registre og løbende opfølgninger på sagerne.
940 millioner kan der spares ved at udvikle og optimere brugen af 'adviser'. Altså små beskeder, der dukker op på sagsbehandlerens skærm, når en borgers forhold ændrer sig.
Over 500 millioner kroner kan der ifølge Deloitte spares på at etablere en 'fællesoffentlig udsøgnings- og risikoscoringsløsning', som kan gøre det lettere at finde frem til de borgere, hvor der er størst risiko for fejludbetaling eller egentlig snyd.
*Artiklen er opdateret 10/12-2013 med svar fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Jf. artiklens bund.
Sådan lød budskabet fra social-, børne- og integrationsminister Anette Vilhelmsen (SF) i en pressemeddelser, da hun mandag offentliggjorde en ny rapport fra konsulentvirksomheden Deloitte om fejludbetalinger og socialt snyd, hvis anbefalinger regeringen har valgt at tilslutte sig.
Rapporten er udarbejdet for Digitaliseringsstyrelsen og peger på en række initiativer, der bør arbejdes videre med for at minimere udbetaling af sociale ydelser til borgere, der ikke er berettiget til at modtage dem.
Ifølge Deloitte kan staten og kommunerne gennem systematisk digital kontrol spare op mod 1,5 milliarder kroner om året på områder som pension, boligsikring, sygedagpenge og fripladser i dagsinstitutioner ved stoppe udbetalingen af uberettigede ydelser.
Rapportens fem løsninger til at sikre en mere effektiv sagsbehandling og kontrol
1. Optimering af advisehåndtering
Løsningsmodellen omhandler implementering af en mere effektiv opsætning og behandling af digitale underretninger (adviser).
Formålet med initiativet er at sikre, at løbende ændringer i borgernes forhold håndteres hurtigt, effektivt og korrekt, så borgerne så vidt muligt kun får udbetalt berettigede ydelser.
2. Øget automatisering af sagsbehandlingen
Løsningsmodellen omfatter mulighed for anvendelse af eIndkomst og andre relevante registeroplysninger direkte i sagsbehandlingen.
Formålet med initiativet er at opnå større effektivitet ved øget automatisering af sagsbehandlingen og derigennem mindske antallet af sagsbehandlingsfejl og frigøre administrative ressourcer.
Løsningsmodellen omfatter, at oplysninger fra eIndkomst og andre relevante registre såsom CPR og huslejeregistret kan anvendes til at understøtte og automatisere sagsbehandlingen.
3. Fællesoffentlig kontrol
Løsningsmodellen omfatter en mere effektiv udsøgning af kontrolsager, herunder mulighed for en fællesoffentlig systemunderstøttelse af central udsøgning og risikoscoring.
Formålet med initiativet er at fokusere sagsbehandlings- og kontrolarbejdet ved at segmentere borgerne og fokusere de manuelle sagsbehandlingsressourcer på de sager, hvor der er høj risiko for snyd og fejl.
4. Bedre adgang til aktuelle formueoplysninger
Løsningsmodellen omfatter mulighed for bedre adgang til aktuelle formueoplysninger i forbindelse med ansøgning, løbende sagsbehandling og kontrol.
Formålet med løsningen er at reducere mulighederne for, at borgere uberettiget kan modtage sociale ydelser i tilfælde af, at de pågældende har en uoplyst formue, der har betydning for retten til ydelsen.
5. Effektiv kontrol af ægteskabs- og bopælsdata
Formålet med løsningen er at reducere mulighederne for, at borgerne gennem urigtige oplysninger i CPR uberettiget kan modtage sociale ydelser.
Kilde: Rapporten 'Effektiv sagsbehandling og kontrol'