12. december 2014 kl. 05.15

Eksperter: Ikke meget politik tilbage i ny udbudslov

UDBUD: Der bliver ikke meget at forhandle om, når Folketinget skal tage stilling til Danmarks kommende udbudslov. De nye EU-regler giver ifølge eksperter mere fleksibilitet, men sætter snævre grænser for danske politikeres påvirkning.

EU's nye udbudsdirektiv har ikke overladt politisk prioritering af betydning til de enkelte medlemslande. — EU's nye udbudsdirektiv har ikke overladt politisk prioritering af betydning til de enkelte medlemslande.Foto: Colourbox

Kim Rosenkilde

Redaktør

Rammerne for reguleringen er i meget vidt omfang låst på forhånd. Det følger af, at der er talrige detaljerede bestemmelser i direktivet.
Steen Treumer
Professor i udbudsret

Efter godt og vel halvandet års forberedelse kunne regeringen i sidste uge præsentere sit udkast til en kommende udbudslov.

Loven skal implementere den større revision af EU's udbudsdirektiv, der blev endeligt vedtaget af EU's ministerråd i februar. Men allerede forrige sommer nedsatte regeringen sit såkaldte udbudslovsudvalg, der siden har arbejdet med at omsætte udbudsreglerne til dansk lovgivning.

Udkastet til den nye udbudslov er nu sendt i høring, og medmindre et valg kommer i vejen, forventes regeringen at fremsætte sit endelige lovforslag til februar.

Dokumentation

Lovforslagets væsentligste ændringer er:

Ophævelse af sondringen mellem bilag IIA og IIB

Udbudsdirektivet, som ligger til grund for udbudsloven, ophæver sondringen mellem udbudspligtige bilag IIA-tjenesteydelser og ikke-udbudspligtige bilag IIB-tjenesteydelser.

Det betyder, at en række tjenesteydelser fremover helt bliver undtaget fra udbudspligten, mens andre tjenesteydelser vil blive fuldt udbudspligtige. Det bliver til gengæld efter lempeligere regler (såkaldt light regime).

I praksis betyder det blandt andet, at en række juridiske tjenesteydelser undtages fra udbudslovens anvendelsesområde, mens eksempelvis sociale og sundhedsydelser inddrges under de nye lempeligere regler.

Annonceringspligten i tilbudsloven ophæves

Det betyder, at ordregiver ikke længere vil være forpligtet til at annoncere kontrakter uden grænseoverskridende interesse.

Udvidet adgang til at anvende proceduren ”udbud med forhandling”

Anvendelsesområdet for udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog harmoniseres.

Dermed bliver det nemmere at anvende proceduren udbud med forhandling. Udbudsproceduren vil for eksempel kunne anvendes, hvis ordregiver ikke er i stand til at fastlægge de krav, der kan opfylde dennes behov.

Forudgående pligt til at offentliggøre evalueringsmetoden i udbudsmaterialet

Ordregiver får pligt til at fremlægge evalueringsmetoden allerede i udbudsmaterialet.

Forslaget, der skal medvirke til at skabe en større grad af gennemsigtighed under udbuddet, indebærer, at metoden skal angives. Det skal samtidig beskrives, hvad der får betydning i vurderingen af de indkomne tilbud.

Tidspunktet for offentliggørelse af udbudsmaterialet

Allerede når udbudsbekendtgørelsen offentliggøres, skal der være fuld, fri og elektronisk adgang til udbudsmaterialet.

Det betyder, at en ordregiver, der anvender et begrænset udbud, ikke længere får mulighed for at udarbejde udbudsbetingelserne, under prækvalifikationen.

Egnethedskravet økonomisk formåen

Fremover kan ordregiver maksimalt stille krav om, at tilbudsgivers omsætning er dobbelt så høj som kontraktværdien. Formålet med dette er at fremme små- og mellemstore virksomheders deltagelse i udbuddene.