EL klar til at genåbne udligningsaftale
Kasper Frandsen
NyhedsredaktørKommunerne er i gang med at lægge budgetter for 2013, så det skal i sagens natur gå hurtigt med at finde hoved og hale på tallene. Og hvis reformen viser sig at have utilsigtede, skæve konsekvenser, må vi tage en forhandling med regeringen
Frank Aaen (EL)
Finansordfører
Det indebar, at der blev flyttet godt 400 mio. kr. fra de store byer til landområderne.
Der er en lang række sociale variabler som antallet af børnefamilier, psykisk syge og ældre, der har betydning for, hvordan den enkelte kommune er stillet.
Efter at Økonomi- og Indenrigsministeriet har lavet en fremskrivning til 2013-tal, står en række kommuner nu til enten at modtage mindre - eller ligefrem at skulle af med penge.
Da udligningsreformen blev forhandlet på plads, kunne kommuner ved hjælp af en såkaldt konsekvensberegner regne ud, hvor mange penge de stod til enten at tabe eller vinde på reformen.
I slutningen af juni blev en række nye tal, der ligger til grund for beregningerne, offentliggjort. Det betyder nu en helt anden virkelighed for en stribe kommuner, viser deres beregninger. Her er et par udpluk:
Lolland Kommune Før: Plus 47,7 mio. kr. Nu: Minus 10,3 mio. kr.
Hjørring Kommune Før: Plus 14,9 mio. kr. Nu: Minus 70 mio. kr.
Svendborg Kommune Før: Plus 22,2 mio. kr. Nu: Plus 0,9 mio. kr.
Ærø Kommune Før: Plus 5 mio. kr. Nu: Minus 8 mio. kr.
Langeland Kommune Før: Plus 21,4 mio. kr. Nu: Minus 18 mio. kr.
Udligningsreformen blev lynhurtigt døbt Robin Hood-reformen. Udligningen mellem rige og fattige kommuner skulle gøres mere retfærdig.
Men ud fra en række kommuners egne beregninger kan virkeligheden risikere at blive en ganske anden. F.eks. viser Hjørring Kommunes egne beregninger, at kommunen i 2013 i stedet for et forventet plus på 14,9 mio. kr. ender med et minus på 70 mio. kr.
De udmeldinger får nu Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, til at frygte, at udligningsreformen er skruet forkert sammen, så fattige kommuner ender med at miste penge.
"Egentlig er det ikke overraskende eller imod udligningsaftalen. Men det kan se ud som om, at det skift fra bloktilskud til skatteindtægter, giver nogle skæve virkninger ude i kommunerne, så reformen ikke rammer, som vi regnede med," siger han til Altinget | Kommunal.
Hvis det viser sig at være tilfældet, er han klar til at genoptage forhandlingerne med regeringen om udligningsreformen.
"Kommunerne er i gang med at lægge budgetter for 2013, så det skal i sagens natur gå hurtigt med at finde hoved og hale på tallene. Og hvis reformen viser sig at have utilsigtede, skæve konsekvenser, må vi tage en forhandling med regeringen," siger Frank Aaen og slår fast, at man endnu ikke kan konkludere noget ud fra de foreløbige tal fra kommunerne og regeringen.
Enhedslisten indgik i maj 2012 et forlig om udligningsreformen med regeringen lige foran næsen af Venstre og De Konservative.
Socialdemokraternes kommunalordfører, Simon Kollerup, er heller ikke afvisende for at dikutere udligningsreformen i forligskredsen på et senere tidspunkt.
"Vi må afvente de endelige tal. Det vigtigste er, at reformen sikrer en retfærdig fordeling mellem kommuner. Så hvis reformen viser sig at være en omvendt Robin Hood, tager vi selvfølgelig sagen op igen," siger han.
V: Uholdbart
Flere kommuner som f.eks. Langeland Kommune og Ærø Kommune havde ud fra Økonomi- og Indenrigsministeriets såkaldte konsekvensberegninger af udligningsreformens konsekvenser fra foråret forventet ekstra millionbeløb i kommunekassen.
Men situationen er "fuldstændig uholdbar", mener Venstres kommunalordfører, Jacob Jensen.
"De folk i kommunerne, som jeg taler med, ryster på hovedet og ved ikke, hvad der er op eller ned her midt under budgetforhandlingerne," siger han og pointerer, at der må være gået noget "fuldstændig galt i ministeriets maskinrum."
"Ministeren må træde i karakter, så kommunerne hurtigt får et svar. Og at det skulle dreje sig om øgede skatteindtægter, tvivler jeg på. Jeg har ikke hørt om pludselige store vækstrater på hverken Langeland eller Ærø," siger han.
Kommunal
